22-årig mand stukket med kniv

dato

Politi leder efter gerningsmand til knivstikkeri i Aabenraa

Syd- & Sønderjyllands Politi fik klokken 06.51 onsdag morgen en anmeldelse om et knivstikkeri i en lejlighed i Slotsgade i Aabenraa. En 22-årig mand var blevet stukket i armen. Han var ikke i kritisk tilstand og blev bragt til behandling på skadestuen.

 

Gerningsmanden havde forladt stedet, og politiet indledte en eftersøgning af manden flere steder i Aabenraa, blandt andet ved Netto på Løgumklostervej, hvor vidner mente at have set gerningsmanden. Politiet kender identiteten på gerningsmanden og leder fortsat efter ham.

 

”Vores efterforskning peger på, at der er tale om et internt opgør mellem to personer, så andre borgere har ingen grund til utryghed,” siger vicepolitiinspektør Henning Marcussen.

 

Politiets mobile politistation være i Slotsgade/Møllemærsk i dag mellem klokken 11.30 og 14, hvor alle er velkomne, hvis man har oplysninger i sagen eller ønsker dialog med politiet.

 

Syd- & Sønderjyllands Politi efterforsker sagen og har ikke yderligere oplysninger i øjeblikket.

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi