49-årig mand er anholdt og sigtet for 3 tilfælde af bedrageri i Aabenraa

Profilbillede
dato

Formodet gerningsmand til flere kontaktbedragerier er varetægtsfængslet frem til 16. oktober.

En 49-årig mand bosat i Aarhus er sigtet for tre tilfælde af kontaktbedrageri i Aabenraa i sidste uge. Bedragerierne foregik på den måde, at en person henvendte sig telefonisk til tre borgere og udgav sig for at være fra banken. Personen bad derefter borgeren om at udlevere kreditkort og pinkode til en person, der kom kørende til adressen. 

 

Syd- og Sønderjyllands Politi offentliggjorde billeder fra overvågningskameraer og efterlyste i den forbindelse den formodede gerningsmand. 

 

Den 49-årige blev forleden sigtet og anholdt, og herefter blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Horsens. Han er sigtet for ti forhold i alt. Heriblandt de tre kontaktbedragerier i Aabenraa, som han er sigtet for at have begået i forening med ukendte medgerningsmænd. 
Retten varetægtsfængslede den 49-årige mand frem til den 16. oktober.
 
 
SÅDAN SIKRER DU DIG SELV MOD SVINDEL
Svindel har mange former i dag. 
Vi har samlet gode råd, så du kan sikre dig selv mod svindel – både i telefonen, på nettet og ved personligt fremmøde. 
 
LÆG PÅ
Og ring dem op selv. Brug myndighedernes eller bankens hovednummer.  
 
KLIK IKKE PÅ LINKET 
Tjek altid, om linket og kilden er sikker, før du trykker. Fx på tjekpånettet.dk eller trustpilot.dk.
 
VÆR OPMÆRKSOM  
Lad ikke din tillid blive misbrugt - vær lige så kritisk, når du er online, som du er i virkeligheden.
 
STOP OP 
Tag dig god tid, inden du klikker, betaler eller deler personlige oplysninger. 
 
OPBEVAR MED OMTANKE 
Sørg for at have unikke koder til alt. Brug kodehuske/ passwordmanager til hjælp. 
 
MitID ER KUN DIT 
Del det ikke med andre, heller ikke SKAT, politiet eller banken. 
 
BRUG STÆRKE OG UNIKKE KODEORD 
Det må kun bruges ét sted, skal være mindst 12 tegn, store og små bogstaver, og tal skal indgå.

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder Syd- og Sønderjyllands Politi.
Kilde: Syd- og Sønderjyllands Politi