Aabenraa Kommune er blandt de 14 nye skoleidrætskommuner i landet

Foto: Dansk Skoleidræt / Johnny Anthon Wichmann.
Profilbillede
dato

Kortlægningen af kommunernes arbejde med idræt og bevægelse i skolen anno 2023 er nu klar.

Dansk Skoleidræts kortlægning af kommunernes arbejde med idræt og bevægelse i skolen viser, at flere opprioriterer området. 14 kommuner skiller sig særlig positivt ud som ”Skoleidrætskommune 2023”.

De 14 kommuner, der kan kalde sig "Skoleidrætskommune anno 2023” er:

Ballerup, Brøndby, Fanø, Frederiksberg, Horsens, Høje-Taastrup, Skanderborg, Skive, Slagelse, Svendborg, Tårnby, Vejen, Aabenraa og Aalborg.

Alle kommuner i landet har modtaget en undersøgelse med spørgsmål i otte kategorier inden for idræt og bevægelse i skolen.

Ud fra svarene bliver kommunerne placeret på et danmarkskort med en farve – mørkegrøn, mellemgrøn og lysegrøn - hvor den mørkegrønne er den højeste, som udløser titlen ”Skoleidrætskommune 2023”. 

I år deltog 32 kommuner i kortlægningen, der i 2023 afvikles for anden gang.

Du kan dykke ned i resultaterne via et digitalt kort på Dansk Skoleidræts hjemmeside.

Kilde: Dansk Skoleidræt