Aabenraa Kommune: Pædagoger søges til døgntilbuddet Posekær - Børnehandicap

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kan du se dig selv arbejde i et socialpædagogisk miljø, hvor du sammen med passionerede og fagligt dygtige kolleger skaber det bedste liv for børnene på Posekær? 
Vi søger lige nu 2 pædagoger til faste stillinger med ugentlig timetal på 30-37 timer. Måske det er noget for dig?
Er du dygtigt til at skabe relationer? Vil du arbejde med habilitering og livskvalitet for børn og unge med forskellige funktionsnedsættelser herunder autisme, ADHD, Cerebral Parese, kognitive problemstillinger og generelle udviklingsforstyrrelser? – Så er det dig vi mangler!

Lidt om Posekær
Alle børn og unge på Posekær har brug for støtte og guidning i forhold til selvhjulpenhed, daglige funktioner og relationsdannelse. Vi prioriterer et omsorgsfuldt miljø, der er rummeligt, og hvor børnene føler sig værdsat. 
Du vil komme til at arbejde i et til tider konfliktfyldt miljø, og hvor nogle af børnene/de unge har kendt udadreagerende og/eller selvskadende adfærd. Det er et vilkår for vores arbejde, men et vilkår vi arbejder med gennem pædagogik, faglig sparring og supervision. 
Vi har brug for pædagoger, der kan og tør agere i nuet, og som samtidig kan reflektere over hændelser, adfærd og kontekst efterfølgende.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en travl hverdag, hvor tingene kan gå rigtig stærkt, og hvor du kan handle ud fra vores fælles aftaler og beslutninger. 

Vi kan blandt andet tilbyde dig

  • et inspirerende og udfordrende job i et team med dygtige og enga­gerede kolleger fra flere faggrupper
  • et specialpædagogisk miljø, hvor der blandt andet arbejdes ud fra KRAP og struktureret pædagogik
  • et introforløb, der giver dig mulighed for at komme godt ind i praksis
  • en arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • supervision ved ekstern psykolog
  • en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring og udvikling af organisationens faglighed
  • faglig sparing inden for egen faggruppe, fysioterapi, ergoterapi og sundhedsfagligt

Vi søger medarbejdere, der
  • med udgangspunkt i det enkelte barn, skal være med til at skabe struktur og forudsigelighed og derved give mulighed for udvikling
  • har situationsfornemmelse og handlekraft samt høj grad af rummelighed og selvstændighed.
  • har gode formuleringsevner, og som kan eller vil lære at arbejde struktureret med handleplaner og daglig dokumentation
  • vægter det tværfaglige samarbejde samt forældresamarbejdet højt
  • kan navigere i uforudsigelighed og kan takle konfliktfyldte situationer
  • kan se de pædagogiske muligheder i en plejekrævende situation
  • er fleksibel omkring arbejdsopgaver og arbejdstider
  • er villig til at modtage supervision
Du være indstillet på at arbejde med skiftende tider, som er morgener fra kl. 6.00, eftermiddag, aften til kl. 23.00 samt vagter hver 2. weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst mellem KL og SL.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket senest den 19. september 2023.
Der afholdes ansættelsessamtaler den 26. september 2023
Tiltrædelse hurtigst muligt – senest 1. november.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=2124ab08)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Posekærvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=2124ab08&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5899695

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet