BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Brænder du for at arbejde med børn og en hverdag med spændende og komplekse pædagogiske opgaver i et højt fagligt miljø? Og sætter du en ære i at være en teamplayer? Så er du måske vores nye kollega. Vi søger nemlig to erfarne specialpædagoger.
Lidt om os
Børnehuset Lille Kolstrup er beliggende på Lille Kolstrup 10 i Aabenraa. Vi er et tilbud til børn med fysiske -og psykiske funktionsnedsættelser, og vi er en institution under Børne- og familieafdelingen i Aabenraa Kommune. Vi er normeret med 15 specialpladser i vores børnehave.
Institutionen indgår som en del af Børnehandicapområdet i Aabenraa Kommune, der foruden Lille Kolstrup består af Børneinstitutionen Posekær i Aabenraa, som er en døgninstitution for handicappede børn og unge.
Specialbørnehaven er opdelt i to grupper, og børnene er mellem 0 til 6 år. Børnehavens åbningstider er mellem klokken 6.30–16.30 fra mandag til torsdag og klokken 6.30-16.00 om fredagen. Der er åbent alle hverdage året rundt.
Lidt om dig
Du holder holder af at arbejde med børn med særlige behov, herunder fysiske og psykiske handicaps og har erfaring med at arbejde med børn, der har komplekse problemstillinger, ligesom du har erfaring med udadrettet og udadreagerende adfærd.
Vi forventer, at du
- vil arbejde ud fra og være med til at præge og videreudvikle børnehavens pædagogiske værdisæt
- kan og vil arbejde med børnenes kompetencer
- med udgangspunkt i det enkelte barn kan være med til at skabe struktur og forudsigelighed og derved give mulighed for udvikling
- vægter tværfagligt samarbejde
- er fortrolig med forældresamarbejde
- har indlevelsesevne, kan bevare roen og det pædagogiske overblik
- har situationsfornemmelse og handlekraft samt høj grad af rummelighed
- vil arbejde aktivt med alternative kommunikationsmetoder.
Derudover sætter vi stor pris på, at du har humor og vil fællesskabet og går aktivt ind i at skabe et godt psykisk arbejdsmiljø, ligesom vi vægter højt, at du har en anerkendende tilgang og har fokus på egen rolle i relationsdannelse.
Vi tilbyder
- en arbejdsplads med høj grad af faglighed og udvikling
- mulighed for høj grad af indflydelse
- mulighed for personlig og faglig udvikling
- sparring med eksempelvis PPR
- høj grad af ansvar for og uddelegering af opgaver
- faglige dygtige kollegaer samt et inspirerende læringsmiljø
- en anerkendende og værdsættende kollegial tilgang
Vil du læse mere?
Du kan læse mere om os på vores hjemmeside.
Du er naturligvis også meget velkommen til at ringe til os.
Løn- og ansættelsesforhold
Du ansættes i en stilling med 34 timer ugentligt.
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.
Opstart hurtigst muligt og senest den 1. november 2023
Der vil være mødeaktivitet, der ligger uden for børnehavens åbningstid, da der afholdes månedlige personale- og stuemøder.
Yderligere oplysning
Vi afholder info-aften på Lille Kolstrup 10, tirsdag den 12. september 16.30-17.30.
For nærmere information kan du kontakte leder Karina Franson Møller på tlf. 21780313 eller kfmoe@aabenraa.dk
Ansøgning
Send din ansøgning og cv via linket, senest den 20. september 2023. Vi glæder os meget til at høre fra dig.
Vi forventer at afholde samtaler den 27 september.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5d13f793)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Lille Kolstrup, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 20-09-2023; - ansøgningsfristen er overskredet
Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=5d13f793&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5896906