Administrativ medarbejder til Sekretariatet i Jobcenter og Borgerservice

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du klar til at være den uundværlige støtte for vores afdelingschef og en alsidig blæksprutte for alle dine kolleger? Og kan du se dig selv spille en nøglerolle i at sikre koordinering, projektassistance og en gnidningsfri drift i sekretariatet? Så er det netop dig, vi leder efter.

Om jobbet
Sekretariatet har en varieret opgaveportefølje, der både omhandler driftsopgaver rettet mod Borgerservice og Jobcenter samt opgaver i forbindelse med drifts- og udviklingsprojekter; herunder webredaktør. Vi understøtter direktøren i det daglige arbejde og administrerer opgaver vedrørende betjening af Arbejdsmarkedsudvalget.

Som højre hånd for vores afdelingschef vil du være den, der sikrer, at alt kører på skinner. Din hverdag vil være præget af en bred vifte af opgaver, hvor du både fungerer som sekretær, mødeforbereder og bogholder. Du skriver også sagsfremstillinger og meget mere. Din evne til at jonglere med forskellige opgaver og sikre, at intet falder mellem to stole, vil være afgørende.

Du får en afvekslende hverdag, hvor du får mulighed for at bidrage til den fælles opgaveløsning. Sekretariatet er en del af forvaltningen Jobcenter og Borgerservice og består pt. af en afdelingschef og 10 medarbejdere.

Om dig
Du er en struktureret og serviceorienteret teamplayer med en solid baggrund inden for administration. Du vil være afdelingschefens højre hånd og en central støtte for alle dine kolleger i sekretariatet. Din evne til at skabe overblik og håndtere en bred vifte af opgaver vil være afgørende.

Du trives med at arbejde i et dynamisk miljø og kan navigere effektivt i en travl hverdag. Det er en forudsætning, at du har stærke relationelle og kommunikative kompetencer, da du vil indgå i tæt samarbejde med dine kolleger for at sikre en effektiv og kvalitetsorienteret betjening.

Din uddannelsesmæssige baggrund kan være en kontoruddannelse, gerne inden for den kommunale verden. Vi vægter din personlige profil, dit engagement og dine erfaringer.

Vi vægter også, at du

  • kan skabe fremdrift i dine arbejdsopgaver
  • har erfaring med at arbejde systematisk, metodisk og serviceminded
  • er god til at arbejde selvstændigt og tage initiativ
  • har stærke skrifte kvalifikationer
  • har erfaring med dagsordensproduktion
  • har erfaring med bogholderi
  • har kendskab til at arbejde i en offentlig forvaltning

Vi tilbyder
  • mulighed for at være med til at forme udviklingen af sekretariatets arbejde og gøre en reel forskel i hverdagen for både ledelse og kolleger
  • fleksibilitet i dagligdagen og i tilrettelæggelsen af eget arbejde
  • en uformel omgangstone, hvor alle bidrager til en god stemning og et konstruktivt arbejdsfællesskab
  • gode udviklingsmuligheder i jobbet

Du bliver en del af en fleksibel arbejdskultur, der fremmer både personlig og faglig udvikling, og hvor du vil spille en central rolle i et dynamisk og engageret team.

Foruden en generel og god introduktion til stillingen vil juli måned give mulighed for oplæring fra vores nuværende administrative medarbejder. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fuldtidsstilling til besættelse pr. 1. juli 2024.

Stillingen er på overenskomstvilkår, og lønnen fastsættes efter forhandling med den faglige organisation og med udgangspunkt i dine faglige kvalifikationer og kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen
Har du spørgsmål,  kan du kontakte afdelingschef for Borgerservice og JB-Sekretariatet Bente Blenstrup på telefon 27 90 65 11 / mail bbl@aabenraa.dk.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og bilag via ansøgningsknappen senest den 26. maj 2024.
Vi afholder samtaler tirsdag den 28. maj 2024.
Vi ser frem til at høre fra dig!




 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=cf86ecbd)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 26-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6048074

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet