A.P. Møller Fonden støtter Folkehjem med 30 mio. kr.

dato

Aabenraa Kommune kan med stor glæde meddele, at Folkehjem i Aabenraa står foran en betydelig renovering, muliggjort af en generøs donation på 30 millioner kroner fra A.P. Møller Fonden.

Folkehjemmet er en historisk perle i Sønderjylland og var et centralt sted for de dansksindede frem mod Genforeningen i 1920.

Formålet med renoveringen er at bevare både bygningens kulturarv og dens funktion som et livligt samlingspunkt for regionens borgere. Projektet vil fremhæve de historiske og arkitektoniske træk, samtidig med at moderne faciliteter som tekniske installationer og adgangsforhold forbedres.