BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du teknisk velfunderet og har erfaring med kundesupport?
Grundighed, kvalitetsprodukter og god kundeservice giver travlhed hos NORD Gear Danmark, som er i gang med en udvidelse af faciliteterne og fortsat har vokseværk. Der skal bygges mere på i vores interne support, og det kan du måske hjælpe med.
Hos NORD sætter vi en ære i altid at lytte aktivt. Skal vi hjælpe kunderne bedst, skal vi vide, hvad de præcist har brug for og hvornår.
Vi producerer gear, motorer og frekvensomformere. Omformerne har vi i øvrigt selv produceret i over 30 år, og er særligt stærke på decentrale omformere.
Vi skal derfor bruge en application engineer, som kan udarbejde applikationsløsninger efter kundens ønsker, yde support af NORDs mekatroniske drevløsninger og gennemføre træning.
Vi har gjort det let at være kollega
Du bliver medlem af vores lokale teknikerteam i Danmark. Desuden har du også mulighed for gensidig sparring med produktspecialister på det tyske hovedkontor.
Du skal have det godt på jobbet. Derfor går vi langt for at sikre din trivsel i det daglige, og at du altid har de bedst mulige betingelser for nå dine mål. Efteruddannelse og generel opdatering af viden er en helt naturlig del af dét at være ansat hos NORD i Danmark.
Vi har desuden motorvej til døren (næsten). Så du behøver ikke nødvendigvis bo i Kliplev for at arbejde for NORD i Danmark. Men forvent, at du hurtigt vil føle dig som en del af ”familien” sammen med os.
Dørene er sjældent lukkede hos os. Åbne døre er med til at sikre en tæt, åben og uformel omgang med hinanden på tværs af organisationen. Det tror vi, er vigtigt!
Du bliver kundens tekniske kontaktperson
Det bliver din opgave at:
- Udarbejde applikationsløsninger efter kundens krav til både mekaniske og elektroniske løsninger
- Afklaring af tekniske og kommercielle forhold ved indgående ordrer og forespørgsler
- Assistere i kundepræsentationer og proof-of-concept opsætninger
- Support af NORDs drevløsninger via telefon/mail (programmering, opsætning, idriftsættelse og optimering)
- Fejlfinding og evaluering af drift
- Gennemføre træning i produkter, applikationer, idriftsættelse og fejlfinding
Der må forventes rejser til NORDs hovedkvarter i Tyskland.
Sådan får du succes hos NORD
Du har klart størst chance for at få succes i dette job, hvis du har et godt kendskab til drevelektronik og gearmotorer, samt viden og erfaring med dimensionering og beregning af mekatroniske produkter samt industrielle maskininstallationer, sikkerhedssystemer, bus-netværk og PLC-programmering.
Vi tænker, at du har en uddannelse inden for elektronik eller mekatronik. Det kan være som elektromekaniker, maskinmester eller lignende og derudover har erfaring med produktsupport til både kunder og eksterne salgskollegaer.
Som person er det vigtigt, at du:
- Er naturlig struktureret i dit daglige arbejde
- Har evnen til at multitaske
- Er en god formidler, både skriftligt og mundtlig, og er professionel og positiv
- Er en teamplayer, som samtidig evner at arbejde på eget initiativ
- Har et teknisk mindset og gode problemløsningsevner
- Er selvmotiveret, kreativ, omstillingsparat og beslutningsdygtig
- Er tekniker, men også er købmand og spotter muligheder for yderligere salg
- Er fleksibel i forhold til skiftende krav
Du vil herudover være rigtig godt på vej, hvis du har et godt kendskab til SAP, Microsoft Office og i øvrigt behersker dansk og engelsk i skrift og tale.
Få et spændende job med god support
NORDs styrke er kombinationen mellem de solide løsninger, det høje serviceniveau og de fantastiske kolleger. Udover den pakke, vil du som ny application engineer også kunne nyde godt af en pensionsordning og sundhedsforsikring. Lønnen forhandler vi i forhold til dine kvalifikationer og erfaring.
Yderligere oplysninger/ansøgning
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33. CV med relevante bilag kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.
Ansøgninger vil blive behandlet løbende.
Tiltrædelse: hurtigst muligt.
Om NORD Gear Danmark A/S
NORD har været repræsenteret i Danmark siden 1989 med salg og rådgivning inden for transmissionsteknik – gear, gearmotorer og elektroniske produkter til regulering og styring heraf. Virksomheden ligger i Kliplev ved Aabenraa og beskæftiger i dag 19 medarbejdere.
NORD Gear Danmark A/S er del af NORD DRIVESYSTEMS Group, der både nationalt og internationalt er en af de førende producenter af drevteknologi til mekaniske og elektroniske løsninger. Sortimentet omfatter gearmotorer, motorer, industrigear, frekvensomformere samt salg af komplette drevløsninger.
NORD DRIVESYSTEMS Group beskæftiger cirka 4.900 medarbejdere globalt og har datterselskaber i 38 lande, samt produktion i Tyskland, Polen, Italien, USA og Kina.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 16-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5945846