Barselsvikariat som Forebyggelseskonsulent i Aabenraa Kommune - Gør en forskel for medarbejdernes trivsel og arbejdsmiljø

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

I Aabenraa Kommune gør vi en særlig indsats for at nedbringe sygefraværet, og du har nu mulighed for at blive nøgleperson i vores strategiske arbejde om netop den indsats.

Kan du se dig selv være en aktiv holdspiller i at understøtte, at vores medarbejdere trives i deres jobs? Brænder du for at gøre en forskel for et godt arbejdsmiljø i hele kommunen? Så er du måske netop den psykolog, vi søger.

Om os
Vores fokus er på at understøtte organisationens behov ud fra et "Udefra–ind"-perspektiv. Det betyder, at vi i Personaleafdelingen har høje ambitioner om at sikre, at vores arbejde skaber værdi i resten af organisationen.

Vi er engagerede og dygtige til det, vi laver. Det skyldes mest af alt, at vi har en høj grad af arbejdsglæde, hvor udvikling, tempo og sparring præger vores hverdag. Vores værdier er

  • Vi er glade for at gå på arbejde
  • Vi er modige
  • Vi er sammen om kerneopgaven
  • Vi vil hinanden
Vi er et stærkt fagligt fællesskab i Personalekontoret, hvor der er 12 medarbejdere fordelt på tre teams Med- og arbejdsmiljøteamet, Lederudviklingsteamet og Personalejurateamet. Personalekontoret udgør sammen med Lønkontoret, Udbudsenheden og Dataenheden Aabenraa Kommunes Personaleafdeling. 

Du bliver ansat i et barselsvikariat som forebyggelseskonsulent i Arbejdsmiljøteamet, hvor du kan være med til at præge stillingen med dine kompetencer. Ved din side har du stærke kompetencer i afdelingens sundhedsfaglige konsulent, arbejdsmiljøkonsulenter, personalejurateamet og lederudviklingsteamet. Til sammen ved vi en masse, men vi har brug for dig til at kvalitetssikre, videreudvikle og udføre det strategiske arbejde med vores sygefraværsindsats.

Din arbejdsopgave er, at
  • planlægge og afvikle gruppeforløb hos forskellige afdelinger og institutioner i kommunen.
  • sammen med den anden forebyggelseskonsulent at have kontakten til de arbejdspladser, der har et højt sygefravær og hjælpe dem med at nedbringe sygefraværet
  • arbejde med, hvordan vi skaber og udvikler det gode arbejdsliv, når vi skal være længere og længere tid på arbejdsmarkedet.

Vi forventer at du fagligt 
  • er uddannet cand.psych. – ikke nødvendigvis med autorisation eller cand.pæd.psych
  • har erfaring med at arbejde systematisk med forebyggelse
  • har erfaring med at lave trivselsforløb/understøtte trivselsarbejdet lokalt på arbejdspladserne
  • har erfaring med indsatser og metoder, der sammentænker det psykologfaglige med det sundhedsfaglige område
  • er efteruddannet eller har erfaring som oplægsholder, coach eller andet relevant for stillingen. 

Vi forventer, at du personligt
  • har et selvstændigt drive og går engageret til opgaveløsningen
  • er lyttende og kan handle i samspil med andre
  • kan skabe tillid gennem relationer
  • er i stand til at følge organisatoriske rammer og aftaler
  • formår at bevare en strategisk helhedsorienteret tilgang til opgaveløsning i en travl hverdag
  • vægter videndeling og sparring med kolleger højt.

Til gengæld tilbyder vi
  • en arbejdsplads, hvor fokus i høj grad er at opnå resultater i forhold til kerneopgaven
  • plads i en organisation med høje ambitioner, højt humør og højt til loftet
  • indflydelse på eget arbejdsområde
  • en arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde højt.
Og så får du 12 meget engageret og fagligt dygtige kolleger, der vil glæde sig til, du kommer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om et barselsvikariat på 37 timer til besættelse hurtigst muligt eller senest den 1. november 2024.

Det er et krav at du er uddannet psykolog, men ikke nødvendigvis med autorisation.

Stillingen er på overenskomstvilkår og lønnen fastsættes efter forhandling med den faglige organisation og med udgangspunkt i dine faglige kompetencer.

Yderligere oplysninger om stillingen
Har du spørgsmål, så kontakt kontorleder Bente Bjørn Jensen på telefon 7376 7750 eller mail bbj@aabenraa.dk eller MED- og arbejdsmiljøkonsulent Patricia Rose Marie Bladt på telefon 20339740 eller prb@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 9. september 2024. 

Vi holder samtaler den 19. september 2024. 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b8b5503a)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 09-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6094758

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet