BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Har du lyst til at arbejde i et Jobcenter, hvor udvikling, engagement og faglig kvalitet er i centrum?
Kan du arbejde målrettet med socialfaglige vurderinger og indsatsplaner?
Ønsker du at arbejde inden for et område, hvor din indsats gør en forskel hver dag? Så er denne stilling måske noget for dig.
Lidt om os
Vi har en travl hverdag med mange borgerhenvendelser. Derfor skal du ikke være bange for at tage fat og til tider have rigtig mange bolde i luften.
Vi søger en beskæftigelsessagsbehandler til kontanthjælpsområdet.
Vi vil gerne have en indsats, som giver progressiv og effektiv sagsbehandling for at udvikle borgernes arbejds- og funktionsevne i en tværfaglig indsats. Her må vi sige, at "virkeligheden virker" – Det at komme ud på en arbejdsplads med kolleger og meningsfulde opgaver understøtter målet med tilknytning til arbejdsmarkedet.
Vi forventer, at du personligt
- er robust og humørfyldt med god humor
- kan trives i en uforudsigelig og travl hverdag
- tåler at blive udfordret i dit arbejde, og at du er omstillingsparat
- har gode samtaleevner og kan være udholdende, vedholdende og fastholdende i en hyppig kontakt
- er aktivt lyttende og nysgerrig på dine omgivelser
Vi forventer, at du fagligt
- har et grundigt kendskab og erfaringsgrundlag ift. beskæftigelsesindsatsen. Der vil blive lagt vægt på, at du har solid erfaring med sagsbehandling
- har gode administrative evner herunder en systematisk og progressiv tilgang til arbejdet
- har erfaring med sagsbehandlingssystemer og journalisering
- har gode kommunikative evner og lyst til at varetage myndighedsopgaver
- har lyst til at indgå i et udviklingsorienteret og godt teamsamarbejde, hvor fælles faglighed er i højsæde for på den måde at understøtte værdig sagsbehandling og det bedste forløb for såvel borger som virksomhed
- er uddannet socialrådgiver, socialformidler eller har anden relevant baggrund
- evner at arbejde målrettet med borgerne
- formår at koordinere bredt i hele organisationen i borgersagerne, og at du har fokus på det tværfaglige samarbejde.
Vi kan tilbyde:
- engagerede kolleger med stor faglighed
- et kontor med uformel omgangstone og humor
- stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine arbejdsopgaver
- gensidig respekt og fleksibilitet
Jobcentrets vision
Aabenraa Jobcenter danner rammen om et fagligt miljø, hvor kvalitet, effektivitet, engagement og sammenhæng i det vi gør, er nøgleord, som afspejles i en professionel og værdig betjening af både borgere, virksomheder og det politiske system.
Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er normeret til 37 timer pr. uge. Tiltrædelse hurtigst muligt. Løn efter gældende overenskomst.
Yderligere information
Har du spørgsmål til stillingen, er du er velkommen til at kontakte kontorleder Nikolaj Stage Jensen, på 7376 7754 eller pr. mail: nlj@aabenraa.dk eller kontorleder Thomas Kjærgaard, 7376 7429 eller på mail tkjae@aabenraa.dk
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest 26. marts 2024
Ansættelsessamtaler bliver løbende afholdt til stillingen
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=47eeeaee)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Kallemosen, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 26-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6012434