Bliv en del af hjemme- og sygeplejeteamet i Aabenraa og gør en forskel hver dag

dato

Advarsel – Dette job giver smil i maven og mening med hverdagen.

Vi ønsker os nye gode kollegaer i Hjemme- og Sygeplejen, distrikt Aabenraa By Nord. Vi glæder os til at tage imod dig!

Om jobbet
Vi arbejder rehabiliterende, og vores mål er, at borgerne lever så selvstændigt og frit et liv, som det kan lade sig gøre.

Du får luft under vingerne i bogstavelig forstand. Vi er et cykeldistrikt, da vores borgere bor centralt i Aabenraa by. Vi stiller elcykel eller el-løbehjul til rådighed.

Vores dag starter nemlig kl. 07.00, og her vil du møde friske og veloplagte kolleger. Vi starter dagen med at læse op på vores borgere og derefter holder vi tværfaglig vagtstart, hvor vi sparrer og finder de bedste løsninger sammen.

Vi er optaget af at gøre en forskel for vores borgere hver dag. Vi er meget optaget af, at alle byder ind med deres faglighed i de daglige teams og det tværfaglige team. Alle har værdifulde bidrag, og det er vi stolte af.

En stor del af vores arbejde handler om at udvise empati, finde løsninger og det hele bliver bare lidt sjovere, når vi kan gøre det med et godt grin.

Vi tilbyder

  • Et spændende job, hvor du faktisk gør en forskel
  • En arbejdsplads med plads til forskellighed og en god portion humor
  • Grundig introduktion og oplæring og løbende sparring
  • Kollegaer der altid bakker dig op
  • En flok sjove kollegaer med til tider plat humor

Om dig
Måske kan du genkende dig selv i følgende:
  • Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og kan du lide at arbejde med mennesker – også før morgenkaffen?
  • Er du typen, der kan gøre en helt almindelig tirsdag til en fredag – eller det der er bedre?
  • Er du fagligt dygtig og kan lide at arbejde i teams?
  • Har du empati, tålmodighed og en god portion humor?
Kan du sige ja til dette? Så er det helt klart dig, vi søger!
Det er en ekstra bonus, hvis du kan smile før kl. 08.00.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Ansættelse pr. 1. juni 2026 eller før, hvis muligt, og stillingen er på 37 timer pr. uge.
Mødested er Nygade 23 C.
Tiltrædelse hurtigst muligt eller efter aftale.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Hvis du vil vide mere
Du kan få yderligere oplysninger hos:
  • Distriktsleder Rikke Fedders Melchior på tlf. 2119 8858 eller pr. mail rifme@aabenraa.dk
  • Teamkoordinator Marlene Agerley på tlf. 2119 8873
Læs om Hjemme- og Sygeplejen i Aabenraa Kommune

Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 27. april 2026.
Vi indkalder løbende til samtale.
P.S. Dine kommende kolleger deltager ved samtalen.

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Hjemme- og Sygeplejen, Nygade, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-04-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/3b791fb3-e686-4ad4-86f3-6e19ef9b7fdf

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet