Bliv en del af NORDs tekniske projektafdeling og skab avancerede drevløsninger

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vær med til at udvide NORDs succes med de mest avancerede drevløsninger 

Grundighed, kvalitetsprodukter og god kundeservice giver travlhed hos NORD Gear Danmark, som er i gang med en udvidelse af faciliteterne og fortsat har vokseværk. Der skal bygges mere på i vores tekniske projektafdeling, og det kan du måske hjælpe med.

Skal vi hjælpe kunderne bedst, skal vi vide, hvad de præcist har brug for og hvornår. Derfor sætter vi hos NORD altid en ære i at lytte aktivt. Vi har etableret en hel ny afdeling, som skal styrke samarbejdet med kunderne omkring løsningsudvikling. NORD udvikler sig sammen med deres kunder. 

Vi skal derfor bruge en solution engineer, som kan udarbejde samlede løsninger bestående af gear, motorer og frekvensomformere i tæt samarbejde med maskinbyggere, samt lede projekter og yde support hos kunderne, der befinder sig i hele Danmark. 

Vi har gjort det let at være kollega
Du bliver medlem af vores lokale tekniske team i Danmark. Desuden har du også mulighed for gensidig sparring med ingeniørteamet i det tyske hovedkontor.

Du skal have det godt på jobbet. Derfor går vi langt for at sikre din trivsel i det daglige, og at du altid har de bedst mulige betingelser for nå dine mål. Efteruddannelse og generel opdatering af viden er en helt naturlig del af dét at være ansat hos NORD i Danmark.

Vi har desuden motorvej til døren (næsten). Så du behøver ikke nødvendigvis bo i Kliplev for at arbejde for NORD i Danmark. Men forvent, at du hurtigt vil føle dig som en del af ”familien” sammen med os.

Dørene er sjældent lukkede hos os. Åbne døre er med til at sikre en tæt, åben og uformel omgang med hinanden på tværs af organisationen. Det tror vi, er vigtigt!

Du er teknisk projektleder for kundernes nye løsninger, fra start til slut

Det bliver din opgave at:

  • Udarbejde mekatroniske drevløsninger i samarbejde med kunderne
  • Køre egne projekter i samarbejde med kollegerne, fra salg til indkøring
  • Beregne og projektere løsninger
  • Afklaring af tekniske og i mindre omfang kommercielle forhold
  • Gennemføre proof-of-concept opsætninger ude hos kunderne
  • Support af NORDs drevløsninger via telefon/mail
  • Sambesøg med sælgerne hvor du har ansvaret for det tekniske
  • Besøge kunderne selvstændigt og løse opgaver med programmering, opsætning, installation, idriftsættelse og optimering af frekvensomformere
  • Fejlfinding og evaluering af drift
  • Gennemføre træning i produkter, applikationer, idriftsættelse og fejlfinding

Du må forvente ofte at besøge kunder, samt ind i mellem rejser til NORDs hovedkvarter i Tyskland.

Sådan får du succes hos NORD
Du har klart størst chance for at få succes i dette job, hvis du har et godt kendskab til drevelektronik og gearmotorer, samt viden og erfaring med automation, samt industrielle bussystemer og PLC-programmering.

Vi tænker, at du har en uddannelse som automationstekniker eller maskinmester og har erfaring med automationsløsninger og support til både kunder og eksterne salgskollegaer.

Som person er det vigtigt, at du:

  • Arbejder struktureret og har orden på dine ting
  • Er erfaren bruger af CRM, Office-pakken og ERP-system
  • Har erfaring med projektledelse og er god til det
  • Har evnen til at multitaske
  • Er en god formidler, både skriftligt og mundtlig, og er professionel og positiv
  • Er en teamplayer, som samtidig evner at arbejde på eget initiativ
  • Har et teknisk mindset og gode problemløsningsevner
  • Har praktisk erfaring som f.eks. montør, reparatør eller fra et automationshus
  • Er selvmotiveret, kreativ, omstillingsparat og beslutningsdygtig

Du vil herudover være rigtig godt på vej, hvis du har et godt kendskab til SAP, Microsoft Office og i øvrigt behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Få et spændende job med god support
NORDs styrke er kombinationen mellem de solide løsninger, det høje serviceniveau og de fantastiske kolleger. Udover den pakke, vil du som ny applikationsingeniør også kunne nyde godt af en pensionsordning og sundhedsforsikring. Lønnen forhandler vi i forhold til dine kvalifikationer og erfaring.

Yderligere oplysninger / henvendelse

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Aksel Uglvig Jensen, Skelmose, på tlf. 40 84 01 33.

CV eller LinkedIn-profil kan sendes til Aksel Uglvig Jensen her.

Henvendelser vil blive behandlet løbende.

Tiltrædelse: hurtigst muligt.

Om NORD Gear Danmark A/S
NORD har været repræsenteret i Danmark siden 1989 med salg og rådgivning inden for transmissionsteknik – gear, gearmotorer og elektroniske produkter til regulering og styring heraf. Virksomheden ligger i Kliplev ved Aabenraa og beskæftiger i dag 19 medarbejdere.

NORD Gear Danmark A/S er del af NORD DRIVESYSTEMS Group, der både nationalt og internationalt er en af de førende producenter af drevteknologi til mekaniske og elektroniske løsninger. Sortimentet omfatter gearmotorer, motorer, industrigear, frekvensomformere samt salg af komplette drevløsninger.

NORD DRIVESYSTEMS Group beskæftiger cirka 4.900 medarbejdere globalt og har datterselskaber i 36 lande, samt produktion i Tyskland, Polen, Italien, USA og Kina.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Skelmose ApS, Porsholtparken, 6740 Bramming

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 13-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6070784

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet