Har du et forebyggende, udviklende og åbent mindset og sort bælte i at inddrage netværk? Så er Tidlig Forebyggelse din nye arena
Vi har gang i mange spændende opgaver og projekter. Derfor har du en sjælden chance for at blive en del af vores hold. Drømmer du om en fleksibel og foranderlig hverdag, hvor tiden bruges i fokuserede afgrænsede forløb sammen med familier og deres netværk? Vil du være en del af et stjernespækket aktivt team? Står det på din bucket list at være på pletten med et tilbud, hvor behovet er, når behovet er der? Så kan du være vores nye kollega. Vi søger nemlig en kollega 37 t./ uge pr. 1. marts 2025. Foreløbigt er stillingen tidsbegrænset og løber frem til 31. december 2025.
Om jobbet
Målgruppen i Tidlig Forebyggelse er familier hvor børnene / de unge (0-17 år) viser tegn på ikke at være i trivsel. Vi arbejder ud fra et udviklende og åbent mindset med afgrænsede forløb, hvor vi har særligt blik for at bevare letheden.
Du vil selvstændigt varetage afgrænsede forløb med familier og netværket, hvor du bidrager med retning i vilkår og muligheder. Vi møder en bred vifte af problematikker, som du skal kunne navigere i.
Afhængigt af din erfaring kan du blive en del af gruppeforløb med forskellige fokusområder.
Vi har ikke notatpligt. Du vil derfor bruge det meste af din tid på intervention ude i familier i deres nærmiljø. Du er samtidigt en del af vores fælles base på Storegade 30.
Vi er inddragende i det, vi gør. Dit arbejde foregår i tæt samarbejde med familien, deres private netværk og det professionelle netværk i almenområdet eks., sundhedsplejen, daginstitutioner, PPR, og skole.
Vi er en lærende og inddragende institution, med en feedback kultur. Vi er nysgerrige på egen praksis, tilgang og anvender FIT (Feedback Informed Treatment) i vores daglige arbejde. Det er du selvfølgelig en del af.
Dine opgaver vil, ligesom dine kollegers afhænge af, hvad der efterspørges.
Vi fordeler opgaverne i fællesskab. Der er fokus på at din faglighed og kompetencer anvendes bedst muligt, det kan eks. være i familier, hvor barnet har en diagnose.
Du har mulighed for at planlægge egen arbejdstid - du må forvente at vise stor fleksibilitet i forhold til sene aktiviteter og foranderlige opgaver.
Om dig
Vi forventer, at du fagligt
- har en mellemlang videregående uddannelse som socialrådgiver, pædagog, eller anden relevant socialfaglig uddannelse
- har erfaring i arbejdet med familiesamspil med fokus på relationer og mønstre, frem for individ
- kan kvalificeret bringe din faglighed i spil, her og nu, ude i familierne
- har erfaring med og lyst til arbejdet med fokuseret indsats og afgrænsede forløb, både i familier og i grupper
- har lyst til at arbejdet i familier med anden etnicitet end dansk
- har viden om funktionsnedsættelser og kan her vejlede i tilpasset tilgang
- har kendskab / lyst til at arbejde med FIT (Feedback Informed Treatment).
Vi forventer, at du personligt
- har en yderst fleksibel tilgang og byder ind på de forskelligartede opgaver og aldersgrupper
- har et stort engagement i at arbejde med familier med børn og unge i forskellige aldre
- indsigt i egne superkræfter og begrænsninger og tør stille spørgsmål ved dig selv
- har lyst til at være en god ambassadør for Tidlig Forebyggelse og Aabenraa kommune.
Om os
Vi er en ung spændende institution i Aabenraa Kommunes Børn og Familieafdeling – et forebyggende tilbud for familier, børn og unge. Vi arbejder ud fra Sund indsats med øget opmærksomhed på fokuserede indsatser. Du vil blive en del af det tværfaglige miljø bestående af i 2 psykologer, 14 konsulenter, en administrativ medarbejder og en leder.
Vores motto er: At være på pletten med et tilbud, hvor behovet er, når behovet er der.
Vi er optaget af at være hjælpsomme og den umiddelbare effekt af vores arbejde. Vi er så heldige at have de mest spændende opgaver, som vi løser i tæt samarbejde med familierne og deres private og professionelle netværk.
Vi har fokus på kerneopgaven og borgernes stemme. Derfor er FIT data og FIT supervision et vigtigt omdrejningspunkt for os.
Du kan se en lille film om os.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Nærmere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til institutionsleder Mai-Britt Sølvbjerg Moldt tlf. 7376 8787 eller 2927 8406.
Hvis du vil læse mere, klik ind på www.tidligforebyggelse.dk
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den 12. januar 2025.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=8216c9ca)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Storegade, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 12-01-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/663f8d8b-1f97-48ac-a914-d1aaa78fc7bd