BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Hvis du vil lære, hvordan man betjener vores højteknologiske maskinanlæg, og du har en interesse for fejlfinding på maskiner – så søg jobbet som vores nye Maskinoperatør.
Om jobbet
Vores produktionsanlæg fremstiller i gennemsnit 300-800 inkontinensprodukter og babybleer, i minuttet. Det betyder, at ABENA producerer over 3 mio. højkvalitetsbleer per dag.
Som Maskinoperatør er din fornemmeste opgave at sikre optimal drift på maskinen. Dette indebærer blandt andet:
- Betjening af maskiner.
- Fejlfinding og løsning af generelle fejl på maskinen.
- Procesoptimeringer
- Foretage omstillinger på maskinlinjen.
- Deltage i vedligeholdelsesstop.
- Udføre proceskontrol
- Sikre optimal vedligehold via vores vedligeholdelsessystem.
Stillingen er på skiftehold dag/aften, eller på fast nathold.
Dine kvalifikationer
- Du har kendskab indenfor mekanik eller teknik – og gerne erfaring som mekaniker, procesoperatør eller lignende.
- Du har en god procesforståelse.
- Du er omhyggelig og går ikke på kompromis med kvaliteten.
- Du er ansvarsfuld og selvstændig.
- Du ser dig selv som en teamplayer med et godt humør, og du sætter pris på samarbejde i et afslappet miljø.
- Du sætter altid sikkerhed først, både for dig selv og for dine kollegaer.
Din hverdag hos Abena
Du får et spændende og afvekslende job i en dynamisk virksomhed. Vi har et godt arbejdsklima med positive og engagerede kolleger, hvor du har gode muligheder for faglig og personlig udvikling samt efteruddannelse. Abena Produktion tilbyder bl.a. kantineordning, motionsrum, sundhedsordning samt en lang række af andre personalegoder. Hos os skal det være sjovt at gå på arbejde samtidig med, at vi sætter en ære i at være ordentlige. Ordentlige over for hinanden, over for vores leverandører og over for naturen.
Ansøgning
Er du klar til at blive vores nye kollega? Så send din ansøgning og CV ved at trykke på "Ansøg". Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning allerede i dag.
Såfremt du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte Produktionschef Ulrik Boll på telefon 30372363.
Vi glæder os til at høre fra dig!
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
ABENA PRODUKTION A/S, Erik Jessens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 29-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6089641