Kan du bygge verdens højeste tårn, trille ned ad en bakke eller være krokodille? Brænder du for relationer, leg og høj faglig kvalitet?
Så er det måske dig, vi søger til vores skønne børnehus i hjertet af Stubbæk, hvor vi lige nu leder efter to pædagogiske medarbejdere – enten pædagogmedhjælpere eller pædagogiske assistenter.
Om jobbet
Stubbæk Børnehus er normeret til 100 børn, men grundet stor efterspørgsel har vi i øjeblikket 118 børn i huset. Det ser vi som et tegn på den tryghed, kvalitet og det fællesskab, som familierne oplever hos os.
Den ene stilling er primært til børnehaven, og den anden er primært til vuggestuen. Du må meget gerne have præferencer for enten vuggestue eller børnehave, men det er vigtigt, at du kan se værdien i arbejdet med hele aldersgruppen.
Hos Stubbæk Børnehus tror vi på, at børn udvikler sig bedst, når de møder voksne, der tør engagere sig, være nærværende og aktivt deltage i børnenes lege og fællesskaber. Derfor søger vi pædagogiske medarbejdere, som ikke bare står på sidelinjen, men som har lyst til at gå forrest i legen, skabe relationer og være med til at forme inspirerende læringsmiljøer for børnene.
Vi er et børnehus med særligt fokus på det sansemotoriske arbejde, hvilket både vores indretning inde og ude bærer tydeligt præg af. Vi har en stor og alsidig legeplads, som på naturlig vis inviterer børnene til bevægelse, leg, nysgerrighed og motoriske udfordringer.
Vi er en aktiv del af lokalsamfundet i Stubbæk og ser det som en stor styrke at samarbejde med den lokale idrætsforening, spejderne og områdets erhvervsliv. Derudover prioriterer vi et tæt samarbejde med dagplejen og skolen, fordi vi ved, at den røde tråd i barnets liv skabes gennem trygge og gode overgange.
Hos os bliver du en del af en organisation, der gennem tætte og meningsfulde dialoger skaber de bedste forudsætninger for et godt miljø for både børn, forældre og pædagogisk personale. Vi tror på, at stærke relationer og nærvær er fundamentet for børns trivsel, udvikling og læring.
Vi søger derfor medarbejdere, som har lyst til at være aktive deltagere i børnenes hverdag– både i legen, relationerne og de pædagogiske refleksioner.
Vi søger dig som
- har lyst og evne til at arbejde i en institution med fokus på høj kvalitet
- sætter relationerne til børnene i højsædet
- har mod på at lege, være kreativ og tage initiativ
- bidrager aktivt til dialoger og samarbejde
- tager ansvar for det pædagogiske rum og fællesskabet omkring børnenek
- kan se dig selv arbejde med børn i alderen 0-6 år
Hos os kan du forvente
- en arbejdsplads med fokus på både faglig og personlig udvikling
- engagerede kolleger, der brænder for børnenes trivsel og læring
- et tæt og prioriteret samarbejde med forældrene
- et børnehus, hvor vi kontinuerligt udvikler børnenes rammer og læringsmiljøer
- mulighed for at præge hverdagen og udviklingen i huset
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst mellem FOA og KL.
Stillingenerne er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 15. august 2026 eller snarest derefter.
Der vil blive indhentet børne - og straffeattest.
Vil du være med til at sætte et positivt aftryk i børnenes liv?
Så glæder vi os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du med din faglighed, personlighed og dit engagement kan bidrage til fællesskabet i Stubbæk Børnehus. Sammen skaber vi de bedste betingelser for børns trivsel, læring, udvikling og dannelse.
Ansøgningsfristen er den 24.6 og samtalerne den 29.6 fra kl 12.00.
Ved interesse eller spørgsmål kan du kontakte leder Allan Vallenthin Nielsen på 21310959.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Stubbæk Børnehus, Stubbæk Skolegade, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 24-06-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/cb489cef-7b51-4c49-b3ef-8e450e8df99a