Bliv en sygeplejerske, der gør en forskel på børne- og ungdomspsykiatrisk døgnafsnit i Aabenraa

dato

Vil du være den sygeplejerske, der skaber ro, håb og udvikling for børn og unge, når livet er svært?

Så er du måske vores nye kollega fra d. 1/10 eller efter aftale.

På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Døgnafsnit i Aabenraa møder vi børn og unge, der har brug for psykiatrisk støtte og behandling. De kan være præget af symptomer på eller diagnoser som depression, angst, OCD, psykose, autismespektrumforstyrrelser eller andre svære psykiske udfordringer.

En indlæggelse hos os kan have forskellige formål – fra aflastning og observation til udredning og behandling. Uanset formålet er vores fælles opgave at skabe trygge rammer, stærke relationer og et fagligt fundament, der understøtter den unges udvikling.

Hos os bliver du en del af et fællesskab

Vi tror på, at de bedste løsninger skabes sammen. Derfor prioriterer vi et arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden, deler vores viden og altid har mulighed for sparring.

Du bliver en del af et tværfagligt team med sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, pædagoger, læger, psykologer, socialrådgivere og terapeuter, som arbejder tæt sammen om at skabe de bedste forløb for vores patienter og deres familier.

Vi ved, at arbejdet kan være både komplekst og følelsesmæssigt krævende. Derfor er det vigtigt for os, at ingen står alene.

Vi ønsker, at du lykkes

Når du starter hos os, får du en grundig introduktion, så du lærer afsnittet, patientgruppen og dine kolleger godt at kende.

Vi prioriterer løbende faglig udvikling gennem undervisning, supervision, refleksion og kompetenceudvikling. Har du særlige interesser eller ønsker at specialisere dig, vil vi gerne være med til at udvikle dem.

Vi tror på, at dygtige medarbejdere bliver endnu dygtigere, når de oplever tillid, indflydelse og mulighed for at præge udviklingen.

Hvem er du?

Du er uddannet sygeplejerske – måske med erfaring fra psykiatrien, måske fra et helt andet speciale.

Det vigtigste er ikke, hvor du kommer fra, men at du har lyst til at arbejde med børn og unge, er nysgerrig på deres historier og kan bevare roen i situationer, hvor andre mister overblikket.

Vi søger en kollega, der:

  • møder mennesker med nærvær og anerkendelse
  • trives i tværfagligt samarbejde
  • har lyst til at udvikle sig fagligt
  • bidrager positivt til fællesskabet
  • tør være sig selv.


Derfor skal du vælge os

Hos os får du blandt andet:

  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi passer på hinanden.
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stor psykiatrisk specialviden.
  • Grundig introduktion og tæt sparring – herunder mentorordning.
  • Supervision og løbende kompetenceudvikling.
  • Mulighed for at præge udviklingen af afsnittet.
  • Fleksibel vagtplanlægning med 2 holds skifte, og weekendarbejde hver 2. eller 3. weekend.
  • Fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • En hverdag, hvor humor, nærvær, anerkendelse og omsorg også er en del af kulturen.
En hilsen fra oversygeplejersken

"Jeg tror på, at de bedste forløb for afsnittets børn og unge begynder med medarbejdere, der trives. Derfor er det vigtigt for mig, at du oplever et arbejdsliv med høj faglighed, gode kolleger og plads til at være mennesker.

Vi skal selvfølgelig kunne løse de komplekse opgaver sammen – men vi skal også kunne gå hjem med ro i maven og overskud til dem, der venter på os derhjemme. Et godt arbejdsliv handler ikke om at løbe hurtigst eller blive længst. Det handler om at være en del af et fællesskab, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og skaber de bedste rammer for både patienter og medarbejdere.

Jeg håber, du vil opleve vores afsnit som et sted, hvor du bliver mødt med tillid, får mulighed for at bringe dine styrker i spil og mærker, at din trivsel er lige så vigtig som din faglighed. For når vi passer godt på hinanden, kan vi også passe godt på de børn, unge og familier, der har allermest brug for os."

Er du nysgerrig?

Du behøver ikke beslutte dig ud fra vores stillingsopslag - Kom gerne forbi til en kop kaffe, se afsnittet og mød nogle af dine måske kommende kolleger. Vi viser gerne vores hverdag frem og svarer på de spørgsmål, du måtte have.

Hvis du ikke har mulighed for at komme forbi, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Channie Brorly på 61615639 eller Stedfortræder Sarah Leiendecker på 29443980, på hverdage mellem kl. 08.00 og 16.00, hvis du har spørgsmål til stillingen eller afdelingen.

Grundet ferieafvikling kan vi være fraværende på skift.

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår for stillingen følger overenskomsten af DSR, Sundhedskartellet 32.17.1. Startlønnen for stillingen kan findes via følgende link: Se startløn for stillinger i Region Syddanmark.

Udover startlønnen kan lønnen indeholde forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

weekendarbejde skiftende arbejdstid

-Arbejdsgiver:

Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 16-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/b9eae1fe-faa6-4170-897f-81147bffa1e9

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler