Bliv pædagogisk teamkoordinator hos Børnehuset Bakkebo og form børnenes udviklende læringsmiljø

dato

Ska` vi lege sammen?

Børnehuset Bakkebo søger en pædagog med teamkoordinatorfunktion til børnehaven. 

Er du god til at have overblik og kan se dig selv som pædagog der har ansvar for at koordinere de pædagogiske tiltag i børnehaven?
Og vil du være med til at sætte dit faglige præg på læringsmiljøet, så vores børn har en inspirerende og udviklende hverdag? Så fat pennen   


Stillingen er ledig fra den 1. april 2025 og er på 37 timer om ugen og vi venter gerne på den rette. Hvis du har et ønske om færre timer kan vi tale om det.

Som teamkoordinator bliver du bindeleddet mellem institutionsleder og dit team med 9 kollegaer. Du bliver en del af koordinatorteamet sammen med institutionsleder og deltager hver uge i et fælles koordinatormøde. 
 
Børnehaveteamet består af 3 grupper med ialt 60 børn, hvoraf den ene lige nu er en storbørnsgruppe for de kommende skolebørn. 

Dine opgaver er at:

  • understøtte at hverdagen fungerer med mødeaktiviteter og indsatsområder
  • Sikre en rød tråd i det pædagogiske arbejde på tværs af de 3 stuer
  • Skabe systematik og understøtte brugen af vores pædagogoiske værktøjer til refleksion, analyse og evaluering, herunder videoanalyse
  • koordinere sprog indsatser og specialpædagogiske indsatser i samarbejde med specialpædagog, to-sprogspædagog og institutionsleder. 
  • Støtte og sparre med dine kollegaer i teamet
  • Herudover, at være nærværende og anerkendende pædagog der tager det pædagogiske lederskab på stuen sammen med dine kollegaer
Din rolle er både at være i koordinatorteamet og i børnehøjde.

Om jobbet
Vi er en arbejdsplads hvor der er mulighed for udvikling hvor vi sætter pris på spontanitet og kreativitet samtidig med at vi anerkender værdien i det forudsigelige og genkendelige i hverdagen. Vi arbejder med målrettede sprogindsatser og tidlig forebyggende indsatser, og har faste trivselsteammøder med vores tværproffesionelle samarbejdsparter hvor personale og forælre har mulighed for at få sparring. 

Vi er i alt ca. 85 børn og 25 medarbejdere i Bakkebo, og har to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper. Vi bor i den nordlige del af Aabenraa by i et dejligt område tæt på skov og grønne områder, og vi har vores kolonihavehus tæt på. Vi har et 90-100 procent økologisk køkken, som tilbereder mad til både vuggestue- og børnehavebørn. Vi arbejder bredt ud fra en bæredygtig tanke og inspireres af FN´s verdensmål.

Vi arbejder udfra ressource- og relationsorienteret pædagogik, inspireret af ICDP og de 8 samspilsteamer. I efteråret 2025 deltager alle medarbejdere i kompetenceudviklingsforløb i neuro-pædagogik i samarbejde med UC Syd. 

Vi arbejder lige nu med at kvalificere det fysiske læringsmiljøer herunder det fysiske sprogmiljø i børnehaven, der skal være med til at styrke både de sproglige, sociale, motoriske og kreative kompetencer. Vi er også i proces med at udvikle organiseringen i børnehaven. Dette og meget mere kan du blive en del af. 

Læs mere om Børnehuset Bakkebo og vores pædagogiske grundlag på vores hjemmside

Vi tilbyder
  • en god personalenormering
  • en arbejdsplads, hvor der prioriteres tid til planlægning og kollegial sparring samt tid til at mødes med kollegaer til det ugentlige stuemøde og til det månedlige teammøde
  • 2 årlige fælles pædagogiske dage
  • en arbejdsplads med fokus på det gode samspil samt kvalitet og ligeværdighed i de relationer vi indgår i, med både børn, forældre og hinanden.
  • gode mulighedheder for faglig udvikling herunder kurser i vores pædagogiske værktøjer og metoder.
Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog gerne suppleret med efteruddannelse og/eller erfaring indenfor specialpædagogik
  • har god indlevelsesevne og ser vigtigheden i det gode samspil med både børn og voksne
  • arbejder struktureret, tør bruge dig selv, har energi, fantasi og er kreativt tænkende
  • har et godt fagligt fundament og ved, hvad du står for
  • gerne vil udvikle dig fagligt og personligt
  • ser værdien i at evaluere din praksis samt give og modtage faglig feedback

Så har du lyst til at kombinere pædagogik og koordinering og har lyst til at sætte dit præg på den pædagogiske hverdag og et udviklende læringsmiljø – så send os en ansøgning!
Vi glæder os til at møde dig. Ring gerne for en rundvisning i huset eller hvis du har spørgsmål til jobbet. Kontakt institutionsleder Susanne Budde mobil 29 12 06 88 fra d. 10. marts eller send en mail sbu@aabenraa.dk for en aftale. 

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.

Tiltrædelse d. 1. april 2025. Stillingen er 37 timer pr. uge, færre timer kan aftales.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, er du velkommen til at kontakte institutionsleder Susanne Budde på mobil nr. 2912 0688 fra mandag d. 10. marts

Kan du se dig selv hos os?
Så send din ansøgning, CV samt relevante bilag via linket senest onsdag d. 19. marts 2025

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=bb3094c2)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Præsteskoven, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 19-03-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/be6330f7-bbcb-4559-8060-c6ffbffe6e5c

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet