BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Kan du se dig selv arbejde med unge mennesker? Har du erfaring fra det specialpædagogiske område? Og vil du være en del af et fantastisk team? Så er det måske netop dig, vi har brug for.
I august havde vi stor tilgang af STU-elever, og vi har derfor brug for en socialpædagog, der kan understøtte den særligt tilrettelagte undervisning og stå for aktiviteter i vores klub tilbud med to til tre elever.
Om CHB Beskæftigelsen
Beskæftigelsen, som vores STU-tilbud er en del af, hører hjemme i Center for Hjerneskade & Beskæftigelse (CHB). Vi er en arbejdsplads med en sund arbejdskultur, hvor der er plads til at udvikle sig både menneskeligt og fagligt. Vores kultur og arbejdsglæde afspejles i vores slogan:
Det skal være sjovt at være her, men vi er her ikke for sjov.
Vi arbejder under Aabenraa Kommunes vision Vi skaber Det Gode Liv sammen med fokus på kerneopgaven, som er sundhed, mestring og fællesskabelse.
Generelt er målgruppen unge og voksne borgere med en psykisk sårbarhed og/eller borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse. Beskæftigelsen rummer tilbud inden for Beskyttet Beskæftigelse §103, Aktivitets- og Samværstilbud §104 og den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU)
Beskæftigelsen har i alt ca. 34 medarbejdere, som består af værkstedsassistenter, pædagoger, omsorgsmedhjælpere, lærere og social- og sundhedsassistenter.
Vi leverer indsatser, der understøtter borgerens afklaring og udvikling af deres personlige, sociale og faglige kompetencer. Det gør vi ved hjælp af tværfaglige, håndholdte, integrerede og progressive indsatser. Vi har det som strategisk mål, at tværfaglighed styrker kerneopgaven.
Beskæftigelsen er en kommunal institution med lokaliteter på fire adresser: Kilen 53, Dimen 10, Kresten Philipsens Vej 4E og Næstmark 17, Aabenraa.
STU i Beskæftigelsen
Formålet med den treårige uddannelse er, at de unge opnår personlige, faglige, sociale og praktiske kompetencer til en selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet. Hverdagen tilrettelægges ud fra et ugeskema, som udarbejdes i tæt samarbejde mellem eleven og underviseren. Ugeskemaet skal sikre og fremme elevens mål, struktur, genkendelighed og tryghed.
Vores STU er indrettet med et stort fælles areal, flere grupperum, værksted med trædrejemaskiner og høvlebænk, musiklokale, fitnessrum, krearum, et it-skrotværksted, boldbane, hyggekroge udenfor samt bålplads.
Vores STU-tilbud har fokus på almen dannelse, livskvalitet og mestringsstrategier.
Vores fag
Vi tilbyder grundfagene tal, sprog og bogstaver, it- skrot, idræt og KRAMs, som indeholder emner som økonomi, sundhed og medborgerskab.
Eleverne kan ligeledes vælge imellem følgende linjefag: Gastronomi, værkstedsfag, krop og bevægelse, boglig undervisning, musik og produktion, kunst, kultur og kreativitet.
Du vil både understøtte undervisningen i de ovenstående fag og være primær person i klubtilbuddet om eftermiddagen, som er på samme adresse.
Der vil derudover være kørsel i vores busser for at transportere eleverne til aktiviteter og hjem.
Vi forventer, at du
- har erfaring fra det specialpædagogiske område
- har kendskab til arbejdet med unge med autisme, ADHD, indlæringsvanskeligheder samt socio-emotionelle udfordringer
- kan indgå understøttende i undervisningen
- kan understøtte et spændende og sjovt ungdomsmiljø
- kan planlægge og udføre aktiviteter i klubtilbuddet om eftermiddagen
- taler, læser og skriver dansk
Vi tilbyder
- en tværfaglig undervisergruppe
- sparring med kollegaerne
- mulighed for at bruge hele husets faciliteter i klubtilbuddet
- en arbejdsplads, hvor vi arbejder med det hele menneske
- et alsidigt job
- samarbejdsparate og dygtige kolleger med godt humør
- en arbejdsplads i stadig udvikling
- fokus på et sundt arbejdsmiljø med høj trivsel
Yderligere informationer
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder Katja Hildebrandt, mobil: 3069 8460, mail: kjan@aabenraa.dk eller fagkoordinator Birte Cordsen mobil 21220474, mail bcor@aabenraa.dk
Se også vores hjemmeside og lyt til vores sang og se vores film.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelse vil blive indhentet straffeattest og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Arbejdstiden er i gennemsnit 37 timer ugentligt.
Åbningstiden i Beskæftigelsen er mandag til fredag i tidsrummet kl. 07.30 -16.00.
Der vil være arbejdstider indtil klokken 17 flere gange i ugen på grund af hjemkørsel af vores elever.
Det er en forudsætning, at du har kørekort til bil.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest den. 22 september 2024.
Samtaler forventes afholdt den 26. september 2024.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=b7b0890c)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Kilen, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 22-09-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6112234