BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Stillingen som tjenestemandsansat sognepræst i Aabenraa Pastorat, Aabenraa Provsti er ledig til besættelse den 1. februar 2025.
Til stillingen er knyttet en forpligtelse som kirkebogsfører og begravelsesmyndighed.
Stillingen er en fuldtidsstilling.
Som ny sognepræst får du et introduktionsforløb, hvor du får en mentor, der guider dig igennem i den første tid i embedet og sætter dig nærmere ind i de forskellige arbejdsopgaver, der er for en præst.
I Præsteforeningens medlemsblad kan du læse embedsbeskrivelsen fra menighedsrådet. Her kan du læse om sognet / Pastoratet og om, hvilke tanker, menighedsrådet gør sig om det ledige embede.
Har du lyst til at læse mere om Aabenraa Sogn og hvordan kirkelivet m.v. er i sognet, kan vi anbefale, at du orienterer dig på sognets hjemmeside:
Link til sognets hjemmeside: https://folkekirkenaabenraa.dk
Embedsbeskrivelsen kan du også læse på Haderslev Stifts hjemmeside www.haderslevstift.dk.
Stillingen er omfattet af Bekendtgørelse af lov om ansættelse i stillinger i folkekirken m.v. (LBK nr. 864 af 25/6/2013)
Stillingen aflønnes efter løngruppe 2 i aftale om aflønning af tjenestemandsansatte præster i Folkekirken. Det er en forudsætning for indplacering i LG 2, at den, der ansættes, har gennemført den obligatoriske efteruddannelse eller NY PRÆST.
Ud over selve lønnen ydes et rådighedstillæg med et afrundet grundbeløb pr. 31. marts 2012 for en fuldtidsstilling på kr. 43.000,00 årligt. Ved deltidsansættelse vil der ske beregning af tillægget i forhold til ansættelseskvoten.
Stillingen er omfattet af reglerne om Ny Løn, hvorfor det er muligt at ønske en lønforhandling.
Der er knyttet tjenestebolig til stillingen, nyopført i 2024. Tjenesteboligen ligger på adressen Kirkeplads 4, 6200 Aabenraa. Tjenesteboligen vil blive vurderet inden indflytning. Boligbidraget for tjenesteboligen udgjorde inden nedrivning 5.614,91 kr.
Det forudsættes, at ansøgere har kørekort til almindelig bil (B) og er villig til at bruge egen bil i jobbet.
Er du endnu ikke ordineret, bedes du sende kopi af eksamenspapirer og attest fra
Pastoralseminariet sammen med din ansøgning.
Hvis du indstilles til stillingen, vil der blive indhentet børneattest.
Både mænd og kvinder opfordres til at søge stillingen.
Er du interesseret i stillingen og ønsker at sende en ansøgning, bedes du kontakte både menighedsråd og provst for at aftale et tidspunkt for et besøg og en samtale, inden ansøgningsfristen udløber.
Er det første gang du søger embede, bedes du kontakte biskoppens sekretær for at aftale et tidspunkt for en samtale med biskop Marianne Christiansen, inden menighedsrådet afholder orienteringsmøde.
Ansøgningen skal stiles til Kirkeministeriet, men skal sendes til biskoppen over Haderslev Stift pr. mail til: kmhad@km.dk, og ansøgningen skal være biskoppen i hænde senest opslagets udløbsdato kl. 15.00.
Kontaktoplysninger MR- næstformand Lars Rasmussen, Aabenraa Sogn
Telefon 26 11 46 11 ∙ E-mail: l.p.ras@mail.tele.dk
Kontaktoplysninger provst Kirsten K. Sønderby, Aabenraa Provsti:
Telefon 29 16 05 51 ∙ E-mail: kks@km.dk
Kontaktoplysninger Haderslev Stift
Telefon 74 52 20 25 ∙ E-mail: kmhad@km.dk
Kontaktoplysninger biskop Marianne Christiansen
v/bispesekretær Heidi Hinrichsen:
Telefon 73 52 45 84 ∙ E-mail: hj@km.d
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
HADERSLEV STIFT, Ribe Landevej, 6100 Haderslev
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 21-10-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6114434