Bliv specialist i informationssikkerhed og databeskyttelse hos Familieretshuset

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at løfte modenheden indenfor informationssikkerhed og databeskyttelse til et endnu højere niveau i Familieretshuset? Ønsker du at skabe resultater i en fagligt stærk enhed, der har samarbejde som kerneværdi? Så er det måske dig, vi mangler!

Du bliver en del af Jura og Compliance, der er Familieretshusets centrale juridiske kontor, der sikrer den tværgående juridiske understøttelse af Familieretshuset og hvor arbejdet med informationssikkerhed og databeskyttelse er forankret i et godt og bredt samarbejde med resten af styrelsen.

Familieretshuset har været igennem en rivende udvikling inden for informationssikkerhed og databeskyttelse, og vi skal videre endnu.

Det betyder, at du vil blive eftertragtet. Mange vil gerne have din assistance, og du får god mulighed for at bringe din viden i spil. Dine ansvarsområder og primære opgaver vil afhænge af din profil, men du vil uden tvivl få en fleksibel og varieret hverdag, hvori dine opgaver ville kunne være:

  • Udarbejdelse og vedligeholdelse af risikovurderinger
  • Rådgivning og tovholderopgaver i relation til Familieretshusets compliancearbejde
  • Vedligeholdelse af politikker og procedurer
  • Understøttelse af informationssikkerhedsudvalgets arbejde
  • Videreudvikling af Familieretshusets ledelsessystem for informationssikkerhed (ISMS)
  • Gennemførelse af interne awareness-kampagner
  • Sikring af forretningsgange, vejledninger og interne kontroller
  • Sagsbehandling i forhold til databeskyttelsesretlige problemstillinger
  • Rådgivning af chefer og kolleger med særligt fokus på informationssikkerhed og databeskyttelse
  • Gennemføre interne audits samt udarbejdelse af intern og ekstern rapportering


Relationsskabende medarbejder med høj faglighed

For at blive en succes i jobbet, er det vigtigt, at du har en høj faglighed, som du ikke er bange for at bringe i spil. Det er vigtigt, at du tør træffe beslutninger i samråd med kolleger og ledere. Du er kvalitetsbevidst, tager ansvar for opgaverne og sørger for, at de bliver fulgt til dørs.

Vi ser gerne, at du:

  • har uddannelse og/eller erhvervserfaring indenfor informationssikkerhed og/eller databeskyttelse
  • har erfaringer med implementering af informationssikkerhed og GDPR
Herudover forestiller vi os, at du:

  • arbejder selvstændigt og løsningsorienteret
  • er god til at opbygge relationer og kan samarbejde på tværs af faggrupper og afdelinger i en dynamisk organisation
  • gerne vil bidrage til vores faglige og sociale miljø.
Det er en fordel, men ikke et krav, at have erfaring med at arbejde i en offentlig myndighed.



Hvad kan vi tilbyde dig

Du får mulighed for at udvikle dine kompetencer i et varieret job med brede samarbejdsflader.

Du bliver en del af et tværfagligt team, hvor vi har et godt sammenhold med plads til humor og en uformel omgangstone samtidig med, at vi tager ansvar og har ambitioner om hele tiden at forbedre os. Du vil indgå i et grundigt introduktions- og oplæringsforløb for hurtigt at kunne arbejde selvstændigt med opgaverne.  Vi lægger stor vægt på, at vi har det sjovt, når vi går på arbejde.

HR, Økonomi og Generel Jura og Compliance er samlet i ét fælles Center ’Styring’. I centeret er der stort fokus på at skabe sammenhængen mellem områderne, fælles forståelse og godt kendskab til hinanden.



Kontakt og ansættelsesvilkår

Send CV og anden relevant dokumentation via linket ”Søg stillingen” senest d. 11. november 2024. Vi forventer at holde samtale d. 19. og 22. november. Der vil blive indhentet referencer i forbindelses med rekrutteringsprocessen.

Tiltrædelse d. 1. januar 2025 eller hurtigst muligt.

Ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset på vores lokation i enten Aabenraa eller Odense. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Helene Mørkeberg Nielsen på telefon 9359 6774. Ønsker du at høre mere om opgaverne fra en eventuelt kommende kollega, er du velkommen til at kontakte Mette Vonsild på telefon 50777884.

Nysgerrig på Familieretshuset? Læs mere om os på familieretshuset.dk eller mød en medarbejder her på Mød en medarbejder (familieretshuset.dk).

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende relevante overenskomst.



Om Familieretshuset

Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familieretshuset, Afdeling Aabenraa, Storetorv, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 11-11-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6138647

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet