Vil du udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i et stærkt tværfagligt fællesskab? Brænder du for at gøre en forskel for ældre patienter? Så er du måske vores nye kollega!
Bliv en del af et specialiseret afsnit i udvikling
På Afsnit for Ældresygdomme arbejder vi med pleje og behandling af ældre patienter med komplekse medicinske sygdomme. Vores speciale er bredt og alsidigt, og ingen dage er ens. Her får du mulighed for at udvikle dine faglige og kliniske færdigheder, uanset om du er nyuddannet eller har flere års erfaring.
Hvad tilbyder vi?
- Et dynamisk arbejdsmiljø med tæt samarbejde mellem sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter, læger og andre faggrupper
- Fokus på faglig udvikling gennem simulationstræning, undervisning og kompetenceudvikling i det geriatriske speciale
- En arbejdsplads, hvor vi prioriterer tværfaglige konferencer, tavlemøder og fælles refleksioner
- En afdeling i udvikling, hvor vi sammen skaber de bedste rammer for patientpleje og et trygt udskrivelsesforløb
Sådan tager vi imod dig
Vi sørger for, at du får en grundig introduktion, så du bliver klædt godt på til opgaven:
- Som nyuddannet får du et skræddersyet introduktionsprogram på 2 måneder
- Har du erfaring, tilpasser vi din introduktion efter behov
- Vores introduktionssygeplejersker og kolleger hjælper dig godt i gang og støtter din udvikling
Vi søger en sygeplejerske, der:
- Trives i et teamorienteret miljø og vægter samarbejde højt
- Har en positiv indstilling og bidrager til en god stemning på afdelingen
- Kan holde hovedet koldt i en travl hverdag og samtidig bevare overblikket
- Ønsker at udvikle sig fagligt og bidrage til specialets fortsatte udvikling
- Ser værdien i at skabe trygge og værdige patientforløb
- Vi søger to sygeplejersker på 37 timer til en fast stilling per 1.5.2025, eller efter aftale
- God mulighed for indflydelse på egen arbejdsplan
- Blandede vagter med hovedsagligt 2 vagttyper samt hver 3. weekend over 12 uger
Hvordan er ansøgningsprocessen?
- Ansøgningsfristen er den 23.03.2025, der holdes løbende ansættelsessamtaler.
- Ønsker man en følgedag i afsnittet, en rundvisning eller uforpligtigende samtale inden man ansøger er det en mulighed
Er du klar til at blive en del af vores team?
Har du spørgsmål eller ønsker du at høre mere om afdelingen, er du meget velkommen til at kontakte os. Vi glæder os til at møde dig!
- Oversygeplejerske Anders Christensen tlf. 7997 3405 eller på mail apsc@rsyd.dk
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
skiftende arbejdstid
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 23-03-2025;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/2b4162bd-e95b-4cea-9bc1-3f9ee235fd74