Bliv vores næste ansvarlige revisor i Sønderjylland med mulighed for fleksible arbejdstider og stærk uddannelseskultur

dato

Sønderjyllands Revision vokser, og vi søger dygtige revisorer. Du kan nu blive en del af et team med engagerede og kompetente kolleger, og sammen skaber vi et fantastisk arbejdsmiljø.

Vi lægger stor vægt på et inspirerende miljø, hvor vi alle er med til at sikre kvalitet og faglighed over for vores kunder. Med en flad organisationsstruktur er der ikke langt til partnerkredsen.

Bliv vores næste revisor til Aabenraa-, Padborg- eller Sønderborg-kontoret.

Stillingen

Du får i denne stilling muligheden for at få ansvaret for din egen kundeportefølje, som du selv kan være med til at præge i forhold til dine kompetencer og ønsker. Kunderne varierer i størrelse inden for SMV-segmentet, men der er også mulighed for at blive koblet på større kunder.

Som revisor hos Sønderjyllands Revision får du en selvstændig og afvekslende arbejdsdag med stor frihed under ansvar.

Dine primære opgaver:

  • Revision
  • Udarbejdelse af årsrapporter
  • Skatteoptimering
  • Rådgivning og løbende sparring med kunder og kolleger

Du vil ligeledes fungere som kundernes sparringspartner inden for regnskab, moms og skat. Der vil løbende være mulighed for at deltage i spændende udviklingsprojekter, som er med til at sikre de interne processer.

Du tilbydes

En spændende og afvekslende hverdag, hvor du selv kan være med til at præge indholdet af arbejdsopgaverne. Du bliver en del af en sund kultur, hvor der er stort fokus på et attraktivt arbejdsmiljø. Hos os får du en lang række medarbejdergoder - lige fra massageordning og en ugentlig frokost til sundhedsforsikring og efteruddannelse. Uddannelseskulturen er stærk, så du går ikke i stå i din faglige udvikling.

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, og hvis du ønsker en deltidsstilling, imødekommer vi det (20-37 timer pr. uge). Vi er også åbne for hjemmearbejde, hvis du har behov for det.

Vores arbejdsmiljø er uformelt, og organisationsstrukturen er flad. Der er en stærk holdånd, og vi taler godt med hinanden - både når vi er sammen til vores mange personalearrangementer, og når vi løser hverdagens opgaver. Vi er næsten 100 professionelle og engagerede kolleger fordelt på vores tre kontorer i Aabenraa, Padborg og Sønderborg. Vi er mere end klar til at tage imod dig.

Læs mere om Sønderjyllands Revision på www.sr.dk

Hvad kommer du med?

Som medarbejder er du ikke bange for at tage ansvar for egne opgaver, heller ikke dem, der ligger uden for dine nuværende kompetencer. Der er fokus på, at der arbejdes selvstændigt med egne kunder, og at der ydes en god og nærværende service. Du er engageret i både dit arbejde og dine kolleger, og bidrager til den gode kultur hos Sønderjyllands Revision. Som person er du ligeledes kvalitetsbevidst, effektiv og detaljeorienteret, samtidig med at du er en god kommunikator, der kan møde Sønderjyllands Revisions kunder i øjenhøjde.

Måske er du:

  • Har flere års erfaring fra revisionsbranchen
  • Uddannet HD-R eller cand.merc.aud.
  • Færdig med din traineeuddannelse og er igang med din HD-uddannelse

Ansøgning

Vil du høre mere, eller har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte HR Chef, Tanja Thuesen, tlf. 73 33 12 71, e-mail tth@sr.dk

Brug ikke kræfter på en ansøgning, men send os gerne dit cv. Vi ser frem til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Sønderjyllands Revision, Nørreport, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 20-03-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/af78bad3-8bad-46ff-81e9-b82b9df682d8

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet