BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en Stedfortræder i en spændende stilling på 37 timer pr uge pr 1. juni 2024
Som stedfortræder vil du varetage udviklings-, kvalitets- og kliniske opgaver i ambulatoriet og børne- dagsafsnittet, samt nogle administrative opgaver i relation til driften. Derudover vil der være opgaver af klinisk karakter som defineres lokalt.
Du vil arbejde tæt sammen med oversygeplejersken, det øvrige ambulatorium og børne- dagafsnittet. Vi lægger stor vægt på det tværfaglige samarbejde omkring barnet, den unge og familien. Vi er derfor sygeplejersker, psykologer, læger, socialrådgivere, pædagoger, lærer og lægesekretærer der samarbejder omkring det bedste forløb og den bedste udredning og behandling af barnet, den unge og familien. I ambulatoriet og børne- dagafsnittet udredes og behandles børn og unge i alderen 4-17 år for psykiske lidelser.
Ambulatoriet er opdelt i teams på baggrund af diagnoser; affektivt team, psykose team, neuro team, samt subakutteam. Vi arbejder tæt sammen med Døgnafsnittet og Mobilteamet som vi har som naboer.
Ambulatoriet i Aabenraa har i alt ca. 70 medarbejdere.
Fokus og metode
I Børne- og Ungdomspsykiatrien i Syddanmark er der bla fokus på udrednings- og behandlingsgaranti, sygeplejefaglig dokumentation og forebyggelse af anvendelse af tvang og (gen-)indlæggelser. Vi arbejder også med at skabe bedre sammenhænge og overgange for patienterne og dette i tværsektorielt samarbejde. Det er Den Syddanske Forbedringsmodel, der danner grundlaget for forbedringsarbejdet og det forventes, at du vil deltage aktivt i dette arbejde.
Opgaverne i stedfortræderstillingen
- Medvirke til koordinering og effektiv driftsstyring
- Medvirke til implementering af nye tiltag
- Medvirke til udvikling af sygeplejen og understøtte kvaliteten af sygeplejen. Både i ambulatoriet og hos den enkelte kollega
- Indgå i det kliniske arbejde i ambulatoriet
- Medvirke i uddannelsesopgaver relateret til studerende
- Medvirke til et godt arbejdsmiljø
- Du har mindst 3 års erfaring som sygeplejerske og gerne to års erfaring med psykiatrisk sygepleje.
- Du er velfunderet i den sygeplejefaglige kerneopgave og kan formidle det videre
- Har gerne psykiatrisk specialuddannelse
- Har en naturlig autoritet på baggrund af din høje faglighed, kombineret med evnen til at medinddrage kolleger, når udviklingstiltag sættes i proces.
- Har indblik i og kan håndtere de overenskomstmæssige og arbejdstidmæssige regler
- Har almindeligt kørekort til personbil
- Gode kollegaer og et godt arbejdsmiljø
- Et højt fagligt ambitionsniveau
- Netværk med øvrige stedfortrædere
- Gode udviklingsmuligheder
- En arbejdstid på hverdage i dagtiden
- Stor frihed i forhold til planlægning af egne opgaver
Børne- og Ungdomspsykiatri Syddanmark er fysisk placeret på fire matrikler, og ud over ambulatorier i Vejle, Esbjerg, Odense og Aabenraa rummer afdelingen døgnafsnit i Odense og Aabenraa. Der er en oversygeplejerske/funktionsleder tilknyttet hvert afsnit, som i samarbejde med de faglige ledere varetager den daglige ledelse af afsnittene. Stedfortræderen varetager uddelegerede drifts- og udviklingsopgaver.
Den overordnede ledelse for de fire matrikler varetages af afdelingsledelsen, bestående af en cheflæge og to chefsygeplejersker. Ledelsen udøves i en matrixorganisation med oversygeplejerskerne/funktionslederne, der har personaleansvar og de specialeansvarlige overlæger, der har det faglige udviklingsansvar. Sammen understøtter de medarbejderne i løsningen af kerneopgaven.
Du kan læse mere om afdelingen på hjemmesiden om Psykiatrien i Syddanmark.
Vil du vide mere
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Pia Kaasgaard 24872700, pia.kaasgaard@rsyd.dk,
for nærmere information
Din ansøgning
Ansøgningsfristen er den 10. april 2024
Ansættelsessamtaler afholdes den 15. april 2024
Stillingen søges online via linket herunder.
Vi glæder os til at høre fra dig.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
Børne- og ungdomspsykiatri i Sydjylland, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 10-04-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5998397