Byggesagsbehandler med flair for lovgivning søges til spændende og travlt miljø i Aabenraa Kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kender du byggebranchen godt? Og har du flair for lovgivning og et stort servicegen? Så tøv ikke – det er lige dig, vi søger!

Vi har forrygende travlt, og der sker rigtig mange ting i Aabenraa Kommune i disse år: Energiparker, PTX-anlæg, grøn omstilling, spændende byudvikling og initiativer i landdistrikterne, klimasikring, udbygning af erhvervsområder, mange nye boligprojekter og innovative kommunale byggerier og anlæg.

Vi søger derfor to byggesagsbehandlere, som helt naturligt kan skabe god dialog med ansøgere, bygherrer, rådgivere, naboer og andre parter. I samarbejdet skal du kunne finde gode løsninger, samtidig med at hensynet til samfundsinteresserne og omgivelserne sikres. Solid faglig viden kombineret med dialogskabende og tydelig kommunikation er derfor vigtige egenskaber hos dig som byggesagsbehandler. Samtidig skal du kunne stå fast på, at gældende lovgivning overholdes, også i konfliktfyldte situationer.

Jobbet er præget af mange forskelligartede henvendelser og opfølgninger, så det er væsentligt, at du arbejder systematisk, kan skabe struktur og fungerer i en ofte uforudsigelig og foranderlig hverdag uden at miste fokus på at prioritere og færdiggøre opgaverne. Vi lover dig, at det bliver drønspændende.

Selvom der er fart på området, har vi et stærkt kollegaskab, hvor der spares og grines, og hvor vi er optaget af at gøre hinanden gode – vi fejrer vores succeser som et hold.

Stillingen hører til i Team Byg i afdelingen Byg, Natur & Miljø. Team Byg har 20 medarbejdere og en teamleder og varetager ud over byggesagsbehandling også landzonesagsbehandling, erhvervsservice, BBR- og adresseopgaver, aktindsigter, digitalt byggesagsarkiv og meget andet. I afdelingen Byg, Natur & Miljø har vi samlet myndighedsopgaverne på det tekniske område

Dine opgaver vil være

  • at byggesagsbehandle både erhvervs- og boligbyggeri herunder garager mm.
  • at afholde dialogmøder med ansøgere om projektmuligheder og sparring i forbindelse med erhvervsudvikling
  • at sikre et godt samarbejde med kommunens borgere, som aldrig har prøvet at søge byggetilladelse før
  • at administrere lokalplaner og sagsbehandle ansøgninger om dispensation
  • at bidrage til teamets øvrige projekter og opgaver og indgå i tværfaglige arbejdsgrupper

Vi forventer, at du
  • har en uddannelsesmæssig baggrund som konstruktør, ingeniør, arkitekt, byggetekniker eller lignende – gerne med viden inden for brand og konstruktioner
  • har erfaring med sagsbehandling efter Bygningsreglementet, Byggeloven, Planloven eller anden lovgivning og kan lide at gå i dybden med juridiske problemstillinger
  • har kendskab til lokalplaner; og gerne servitutter
  • har viden om ejendomsdata, dokumentation og IT-værktøjer
  • er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt på dansk –  det er en fordel, hvis du kan tale engelsk og tysk

Vi forventer ikke nødvendigvis, at du kan løfte alle opgaver fra dag ét. Men du skal have forudsætningerne, enten fra din uddannelse eller via erfaring fra andre ansættelser.

Vi tilbyder
  • et dynamisk team, der vægter faglig sparring og teamarbejde højt
  • gode kolleger med høj faglighed og godt humør
  • alsidige opgaver og udviklingsmuligheder
  • gode vilkår for oplæring og deltagelse i kurser
  • stor frihed til at tilrettelægge arbejdet, såvel fagligt som i forhold til arbejdstid, afholdelse af ferie og hjemmearbejde

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om to fuldtidsstillinger med løn- og ansættelsesvilkår i forhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesstart er den 1. oktober 2024 eller snarest muligt derefter. Ansættelsesstedet er Rådhuset, Skelbækvej 2, 6200 Aabenraa.

Kontakt
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte teamleder Jane Petersen på tlf. 73 76 76 24, mail jpet@aabenraa.dk eller faglig koordinator Mette Aagaard på tlf. 73 76 70 75, mail mlau@aabenraa.dk.

Ansøgning
Send din ansøgning og relevante bilag via linket senest den 15. august 2024.
Ansættelsessamtaler finder sted torsdag den 22. august 2024.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=48157271)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 14-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6083601

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet