Delt klasselærer til indskolingen på velfungerende skole i udvikling

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for at være med til at videreudvikle indskolingen sammen med engagerede kolleger på en skole i udvikling?  Har du lyst til at undervise i bl.a. matematik, engelsk og natur & teknologi i indskolingen? Og er du en engageret lærer med stærke relationskompetencer, som med konstruktiv kommunikation vil bidrage til teamudvikling og sammenhold? Så er det måske netop dig, vi leder efter.

Du vil fungere som delt klasselærer for nogle skønne elever.

Om Høje Kolstrup Skole
Du vil blive en del af en velfungerende, mellemstor skole med en sund økonomi, hvor trivsel, faglige kompetencer, tydelige værdier og udvikling bliver vægtet højt. Vi står på et stærkt fundament, hvor de administrative processer er gennemarbejdede og velfungerende.

Skolen har 50 pædagogiske medarbejdere, 5 tekniske servicemedarbejdere og 420 elever fordelt på 0. - 9. klasse i et til to spor, SFO og SFO2 samt to modtageklasser. Læs mere om os på vores hjemmeside.

På Høje Kolstrup Skole har vi et motto: Her danner vi hele mennesker. Sammen skaber vi en inkluderende folkeskole, hvor elevernes medbestemmelse er central. Vi vil være kendt for rummelighed, trivsel, fællesskaber og faglighed og for at forene teori og praksis for at danne hele mennesker. Et respektfuldt samarbejde mellem elever, forældre og personale kendetegner den skole, vi er stolte af.

Om dig
Vi forventer, du

  • er uddannet lærer
  • har høje ambitioner omkring børns og unges læring, udvikling og trivsel
  • kan arbejde struktureret, differentieret og systematisk med elevernes udvikling og dermed også skabe forudsigelighed for den enkelte elev
  • brænder for dine fag og underviser, så eleverne kan mærke denne glød
  • kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • er bevidst om det gode tillidsfyldte samarbejde med elever, forældre og kollegaer
  • har linjefag eller undervisningskompetencer inden for matematik, engelsk og natur & teknologi

Vi tilbyder
  • en skole, hvor der er rart at være, og som er et trygt og inspirerende sted for både elever, forældre og ansatte
  • glade, positive og motiverede elever
  • gode udviklingsorienterede kolleger, der står sammen om fælles beslutninger, strategier og målsætninger
  • engagerede forældre
  • en nærværende ledelse, der både tør udfordre hinanden og den enkelte medarbejder, og hvor omgangsformen er præget af lydhørhed, nysgerrighed, anerkendelse – og humor

Yderligere informationer
Hvis du har brug for flere oplysninger, er du velkommen til at kontakte skoleleder, John Skovby på tlf. 2147 7296 og/eller afdelingsleder for indskolingen Lone Stadsholt på 2132 6939. Du kan også sende en mail på loms@aabenraa.dk.

Du kan læse mere om Aabenraa Kommune som arbejdsplads på aabenraa.dk under om kommunen


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Tiltrædelse snarest muligt – senest den 1. oktober 2024.

Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante bilag via linket senest 14. august 2024.
Vi gennemfører samtaler i løbet af uge 34 2024.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=7df4682d)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Nyløkke, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-08-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6079481

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet