Deltidsforsker søges til tværsektorielt forskningscenter i Syddanmark

dato

1 dag ugentligt (7,4 timer) · 2-årig tidsbegrænset ansættelse

Tværsektorielt Forskningscenter søger en erfaren og internationalt anerkendt forsker på lektor- eller professorniveau til en deltidsstilling med fokus på udvikling og styrkelse af centerets forskningsaktiviteter.
Stillingen er på 7,4 timer ugentligt og løber i perioden 1. september 2026 til 31. august 2028.

Om Tværsektorielt Forskningscenter

Det regionale center er fysisk placeret på Sygehus Sønderjylland i Aabenraa og arbejder med praksisnær og tværsektoriel forskning i samarbejde med kommuner, almen praksis, hospitaler og forskningsmiljøer i hele Region Syddanmark.
Centrets forskning fokuserer på patientforløb på tværs af sektorer og udvikling af sammenhængende, evidensbaserede løsninger, der styrker kvaliteten i sundhedsvæsenet.

Stillingens indhold

Som forsker i Tværsektorielt Forskningscenter vil du bidrage til at styrke centerets forskningsprofil, særligt inden for almen praksis, infektionsmedicin og hensigtsmæssig og målrettet anvendelse af sundhedsydelser.

Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Udvikling og ledelse af forskningsprojekter i tværsektorielle samarbejder
  • Bidrage til ansøgninger om ekstern finansiering, herunder nationale og europæiske midler
  • Videnskabelig publicering på højt internationalt niveau
  • Sparring og vejledning af yngre forskere og ph.d.-studerende
  • Styrkelse af internationale forskningsnetværk og partnerskaber
  • Bidrag til implementering af forskningsresultater i klinisk praksis
Faglig profil

Vi søger en kandidat, der:

  • Er ansat på lektor- eller professorniveau eller har kvalifikationer hertil
  • Har en stærk videnskabelig produktion med international gennemslagskraft
  • Har solid erfaring med forskningsledelse og internationale forskningsprojekter
  • Har dokumenteret erfaring med ekstern funding, gerne EU-projekter
  • Har erfaring med vejledning af ph.d.-studerende og opbygning af forskningsmiljøer
  • Har indsigt i almen praksis og/eller tværsektorielt samarbejde i sundhedsvæsenet
Det vil være en fordel, hvis du har forskningskompetencer inden for fx:

  • Implementeringsforskning og ændring af klinisk praksis
  • Infektionssygdomme i primærsektoren
Personlige kompetencer

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder strategisk og kan udvikle forskningsområder
  • Er samarbejdsorienteret og trives i tværfaglige miljøer
  • Har stærke formidlingskompetencer – både videnskabeligt og i praksisnære sammenhænge
  • Kan navigere i komplekse organisationer og skabe relationer nationalt og internationalt
Vi tilbyder

  • En strategisk vigtig rolle i et voksende tværsektorielt forskningsmiljø
  • Mulighed for at præge udviklingen af praksisnær sundhedsforskning
  • Tæt samarbejde med klinikere, forskere og beslutningstagere
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse tilpasset deltidsansættelsen
Ansættelsesvilkår

  • Stillingen er tidsbegrænset til 2 år
  • Arbejdstid: 7,4 timer ugentligt (1 dag pr. uge)
  • Tiltrædelse: 1. september 2026
  • Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst
Ansøgning

Send din ansøgning og CV senest 24. august 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 35.
Spørgsmål kan rettes til Centerleder Mette Elkjær på mette.elkjaer@rsyd.dk eller 79 97 11 81.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

dagarbejde

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 24-08-2026;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/8561611c-8f61-4a91-9638-ca0c38a29cad

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Mest læste artikler