Digitaliseringskonsulent til IT-Digitalisering i Aabenraa kommune

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Brænder du for samspillet mellem IT, ledelse og forvaltning? Er optimering af arbejdsgange og styring af mindre projekter, noget du ønsker at arbejde med? Og kan du kommunikere på en god og forståelig måde? Så er det msåke dig, vi søger hos IT-Digitalisering i Aabenraa kommune.

Til Aabenraa kommunes IT-Digitaliserings team søger vi en engageret og udadvendt digitaliseringskonsulent, der har erfaring med optimering af processer, koordinering af mindre projekter samt en dygtig kommunikator i både skrift og tale. Du vil aktivt være med til at sætte retningen for digitalisering samt sikre en effektiv styring og udvikling af Aabenraa kommunes IT-anvendelse. Det er med andre ord en spændende, central og udfordrende stilling.

Vores rejse – viljen til at nå vores mål
Aabenraa kommune står overfor et markant teknologiskifte, hvor vi opgraderer vores IT platform til M365 og aktivt vælger cloud, hvor det er muligt. Vi investerer dermed i at sikre bedst mulig understøttelse af de øgede digitale behov samt dyrke potentialet ved løbende at opdatere og udvikle vores systemportefølje og IT-sikkerhedsarbejde. Det er i den forbindelse, vi har brug for dig til at være bindeleddet mellem både vores forvaltninger og IT, men også indenfor IT-områdets forskellige fagligheder generelt.

Din rolle
Du er en dygtig IT generalist, der har den brede IT interesse og viden. Du ser dig selv som bindeledet mellem IT og forvaltningernes ønske om øget digitalisering indenfor bl.a. områderne

  • koordinering af mindre IT-projekter, der spænder bredt
  • udarbejde proces- og arbejdsgangsanalyser som fx optimering af forskellige arbejdsgange
  • sikre den gode kommunikation samt dokumentation mellem IT og forvaltningerne
  • deltage i forskellige fora og netværk
  • deltage i øvrige supportopgaver indenfor IT-Digitalisering.

Faglige kompetencer
Vi søger en kollega, der har
  • en relevant uddannelse inden for IT eller administration, IT-projektledelse eller lignende
  • grundlæggende viden om projektledelse og -koordinering
  • erfaring med procesarbejde samt optimering af disse
Der ud over søger vi efter en dygtig kommunikator både i  skrift og tale og så er kommunal erfaring en fordel, men ikke et krav.

Personlige kompetencer
Vi er på udkig efter en kollega, der 
  • er struktureret og analytisk samt kan arbejde selvstændigt med egne opgaver
  • kan holde flere bolde i luften og nå i mål
  • er god til at skabe relationer og samarbejde på tværs af organisationen
  • er en god sparringspartner og kollega.

Vi tilbyder
  • Engagerede kolleger og et godt socialt miljø med plads til humor og en uformel omgangstone
  • Dygtige kolleger med forskellige typer af opgaver og kompetencer indenfor IT
  • Et spændende, udfordrende og uformelt miljø, der giver gode muligheder for både personlig og faglig udvikling samt indflydelse
  • En IT-afdeling i rivende udvikling

Om IT Afdelingen
IT-Afdelingen er en del af Staben og består af cirka 35 medarbejdere fordelt på IT-Drift, IT-Helpdesk og IT-Digitalisering. Vores kendetegn er, at vi yder IT-assistance og service til resten af organisationen i henhold til gældende aftaler. Der er fleksible rammer for opgaveløsning, og god service og hjælpsomhed er vigtige parametre i vores daglige arbejde.

I IT-Digitalisering, som bliver dit nye team, kan du se frem til en sjov hverdag med mange typer af opgaver både på kontoret og i vores forvaltninger. IT-Digitalisering er præget af en uformel omgangstone, hvor der både er plads til fordybelse samt dialog og sparring med dygtige kollegaer, der hjælper hinanden og hvor hverdagen indeholder fleksibilitet, med plads til involvering og udvikling.

Løn-og ansættelsesvilkår 
Stillingen er på 37 timer om ugen. Løn og ansættelses fastsættes efter gældende overenskomst. Stillingen ønskes besat pr. den 1. maj 2024 eller efter nærmere aftale.

Der indhentes straffeattest i forbindelse med ansættelsen og en ansættelse vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Der afholdes samtaler i uge 12.

Yderligere oplysninger
Eventuelle spørgsmål kan rettes til IT-Digitaliseringsleder Majbrit Hammerich Hansen, mahh@aabenraa.dk eller 2476 4664.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=19b1af98)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-03-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5997924

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet