Driftsleder dagrenovation Vejen/Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Driftsleder dagrenovation -  Vejen / Kolding

Brænder du for ledelse og drift?

Meldgaard Miljø A/S – dagrenovation har eksisteret siden 1976. I dag står vi for indsamling af husholdningsaffald hos ca. 23 % af alle husstande i Danmark og beskæftiger ca. 400 renovationsmedarbejdere fordelt over hele landet.

Kvalitet og service er blot nogle af nøgleordene hos Meldgaard, hvorfor du oftest vil møde din skraldemand med et smil på læben.

Jobbet

Du kommer til at referere til driftschefen, og vil blive en del af vores driftslederteam. Driftslederne arbejder alle ude i de områder, hvor vi varetager indsamling af husholdningsaffald. Dit område vil være Vejen/Kolding. Du vil løbende have kontakt til kommuner og hovedkontoret i Aabenraa.

Der er bl.a. følgende opgaver:

  • Koordinering og planlægning af ressourcer ift. bemanding ved ferie, kurser, sygdom m.m.
  • Indberetning af skader og godkendelse af fakturaer
  • Løsning af problemer ift. tømninger og kørsel af tilsyn
  • Indberetning til vores kunder vedr. forhold hos deres borgere
  • Planlægning af vask, vedligehold og tilsyn med biler i samarbejde med materiel afdeling
  • Driftsoptimering og effektivisering ift. materiel, lønomkostninger, skader, reparationer m.m.
  • Opfølgning på nøgletal og budget for området samt optimering af resultater

Om dig

Den person vi søger:

  • Har bred og flere års erfaring med ledelse, samt gerne (ikke et krav) relevant erfaring inden for miljø-/transportområdet
  • Er god til at planlægge opgaver, følge op og arbejde selvstændigt
  • Er inde i arbejdsmiljøreglerne
  • Er god til at samarbejde, og er ikke bange for at træffe ledelsesmæssige beslutninger
  • Værdsætter samarbejde med vores kunder højt, finder løsninger - leverer høj kvalitet og service
  • Kan håndtere pressede situationer og have mange bolde i luften
  • Har en struktureret tilgang til opgaverne og kan planlægge egen arbejdsdag
  • Har god forståelse for regnskaber og budgetter samt hvad der er med til at skabe den gode forretning
  • Er en god medarbejderleder, der bl.a. er vant til at afholde samtaler (fravær, skader m.m.)
  • Har flair for administration og har gode IT kundskaber

Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, du vil møde glade, motiverede og engagerede kolleger og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.

Har du uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte driftschef Martin Borgersen på tlf. 20 33 73 23 eller afdelingschef Freddy Fogh Sørensen på tlf. 20 33 73 21 eller send din ansøgning via

Søg stillingen senest den 15. oktober 2023. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega. Tiltrædelse snarest muligt.

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

MELDGAARD MILJØ A/S, Askelund, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5913244

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet