Engageret IT-konsulent til forretningsunderstøttelse i Aabenraa eller København

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Engageret IT-konsulent til forretningsunderstøttelse i Aabenraa eller København Vil du være med til at understøtte vores centrale IT-infrastruktur, og har du lyst til at arbejde med Familieretshusets digitale transformation? Så er du måske vores nye kollega!

Som en del af Familieretshuset vil du indgå i en stærk organisation, der arbejder for at gøre en forskel for mange familier i Danmark, og som medarbejder i vores IT-afdeling vil du i høj grad bidrage til, at kollegerne rundt om i organisationen oplever professionelle og optimale IT-løsninger.

I Familieretshuset varetages store dele af IT-driften hos Statens IT. De opgaver, Statens IT ikke har ansvaret for, varetager vi selv, og netop derfor har vi brug for dig til at hjælpe os med at understøtte drifts- og udviklingsopgaver samt udarbejde og opretholde vigtig dokumentation, procedurer og vejledninger.

Din hverdag hos os

Vi søger en erfaren IT-konsulent, gerne uddannet IT-supporter, Datamatiker, Datatekniker eller lignende, der med baggrund i en god forretningsforståelse har evnen til at anvende IT-løsninger til understøttelse af vores kerneprocesser.

Dine arbejdsopgaver kan være af forskellig karakter, men er alle centreret omkring sikring af en optimal anvendelse og udvikling af it-systemer i Familieretshuset.

Som led i dit arbejde kommer du fx til at arbejde med:

  • Optimering af Familieretshusets it-miljø
  • It-arkitektur
  • Office 365, Teams, OneDrive og SharePoint Online
  • Generel vedligeholdelse og forståelse af forskellige fagapplikationer
  • Teknisk support og problemløsning
Højt fagligt niveau og evne til at kommunikere med mange forskellige kollegaer

Hos os skal du have en god forretningsforståelse og teknisk indsigt samt erfaring med at arbejde med systemmæssige sammenhænge, operativsystemer og gerne it-arkitektur.

Det vil være en fordel, hvis du har et godt kendskab til netværk, Microsoft Azure og Cloud-teknologier samt ESDH-systemer. Erfaring med SQL Server og databasemanagement samt Scripting-erfaring vil også være en fordel.

Vi forventer ikke, at du har erfaring med alle disse teknologier, men at du har en teknisk forstand og erfaring, som du formår at bringe i spil i opgaveløsningen.

Du skal være god til at formulere dig mundtligt såvel som skriftligt og være vant til at samarbejde med forskellige fagligheder og indgå i teams.

Herudover kendetegner det dig, at du har:

  • Relevant IT-uddannelse som IT Supporter, Datamatiker, Datatekniker eller lignende
  • Minimum 5 års erhvervserfaring inden for IT-support og drift
  • Stærke kommunikations- og samarbejdsevner
  • Analytisk tænkning og problemløsningsevner
  • Evnen til at forstå og omsætte forretningsbehov til IT-løsninger
  • Selvstændig og proaktiv i arbejdet med at identificere og løse problemer
  • Evnen til at prioritere og håndtere flere opgaver samtidigt
Bliv en del af holdet

På IT-kontoret er vi 25 medarbejdere, som arbejder i tre opgavefelter: IT Drift, IT Udvikling og Informationssikkerhed, hvor du vil blive en del af IT Drift eller Udvikling alt efter din profil. Vi vægter et stærkt samarbejde med plads til forskellighed. Mød Christine, som bliver en af dine kolleger i IT, og andre medarbejdere i Familieretshuset her på Mød en medarbejder (familieretshuset.dk).

Vi tilbyder dig

Et udfordrende job i en dynamisk organisation med spændende udviklingsmuligheder – fagligt såvel som personligt. Her er stærkt kollegialt samarbejde med god mulighed for sparring. Vi har gode arbejdsforhold og fleksible arbejdstider, herunder flekstid, der kan anvendes under hensyn til arbejdets tilrettelæggelse.

Kontakt og ansættelsesvilkår

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende en ansøgning, CV, eksamenspapirer samt evt. anden relevant dokumentation via linket ”søg stillingen” senest d. 7. januar 2024.

Vi forventer at afholde samtaler som følger:
1. samtaler hhv. den 12. januar i København og den 15. januar i Aabenraa.
2. samtaler hhv. den 19. januar i København og den 22. januar i Aabenraa.

Tiltrædelse gerne hurtigst muligt eller den 1. marts 2024.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aabenraa eller i København og ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte konstitueret Funktionsleder for IT-drift, Krystyna Vind tlf. 51634736.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Om Familieretshuset

Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familieretshuset, Afdeling Aabenraa, Storetorv, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 07-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5962236

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet