Engageret og kompetent lærer til Centeret

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Kongehøjskolen er Aabenraa Kommunes største folkeskole med 720 elever fordelt på 5 afdelinger og 120 medarbejdere, som i fællesskab arbejder frem mod at skabe et fantastisk sted at være og det bedste sted at lære.

Centeret varetager specialpædagogisk undervisningen af elever fra hele Aabenraa kommune. I dag rummer vores Center knap 60 elever fordelt på 0.-9. klassetrin. Generelt er elevernes udfordringer komplekse og kommer til udtryk på forskellig vis. Centeret er opdelt i 5 klasseteams, der henholdsvis varetages i hold af ca. 12 elever. Der er typisk to medarbejdere tilknyttet i alle timer. Desuden er der altid frie personaleressourcer, så det er muligt at lave holddeling, eller støtte 1:1
Centeret er lige nu i en spændende omstillingsproces, hvor der dels implementeres en ny struktur, ligesom der arbejdes med mere fokus på mål for den enkelte elev. Der er i udpræget grad konsensus omkring udviklingen og du vil lande i en gruppe medarbejdere, der er gode til at tage imod nye kollegaer.

Vi søger:
En uddannet lærer med kompetencer inden for et eller flere af nedenstående områder, særligt matematik er vigtigt idet du skal kunne tage eleverne til afgangseksamen i faget.

  • Matematik
  • Tysk
  • Specialpædagogik
  • Idræt

Vi ønsker os en kollega der
  • er læreruddannet med linjefag i matematik og gerne et eller flere af de andre nævnte fag.
  • har specialpædagogisk undervisningserfaring.
  • kan arbejde med tydelig struktur i klasseledelsen og anvende varierende undervisningsmetoder.
  • har kendskab eller erfaring med principperne i "Nest" klasser.
Det er vigtigt for os, at du kan være en god rollemodel for børnene og at de kan regne med dig og det du repræsenterer.

Vi tilbyder dig
  • en fast stilling.
  • mulighed for, at du kan tage initiativ.
  • at være sammen med en fantastisk og umiddelbar elevgruppe.  
  • et udfordrende miljø både fagligt og socialt.
  • gode fysiske rammer, hvor vi har skoven, stranden og midtbyen i vores umiddelbare nærhed.
  • hyppig sparring.
Om os
Centeret har gennem den sidste tid påbegyndt en udvikling, der har til formål, at styrke eleverne både socialt men især fagligt. Derfor er vi i en proces, hvor der arbejdes med en tydelig metodisk struktur der understøtter en struktureret og rolig dagligdag så der skabes mulighed for at arbejde relationelt.
Vi arbejder derfor ud fra en relationel tankegang med en anerkendende pædagogik, hvor den voksne anderkender, at noget kan være svært, men samtidig tager ansvar for, at eleven kommer i mål alligevel. Dette både i forhold til individuelt arbejde samt når der arbejdes i sociale fællesskaber.
Eleverne er opdelt efter alder og følges ad gennem indskoling, mellemtrin og udskoling. Personalerne er fast tilknyttet i et team, og arbejder i selvorganiserende teams. Vi arbejder på ikke at benytte vikarer udefra.
Vi glæder os til at tage godt imod en ny kollega, som igennem teamsamarbejde vil være med til at udvikle vores fælles skole.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuldtid. Tiltrædelse den 9. august 2023.
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og principperne om Lokal Løn. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Vil du vide mere
Yderligere oplysninger ved henvendelse til afdelingsleder Kim Kabelka på tlf. 40 52 80 12.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er den 23. juni 2023. Ansættelsessamtalerne holdes den 27. juni 2023 fra kl. 14.00.
Send din ansøgning, CV og relevante bilag som PDF via linket.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=f5230415)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Tøndervej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 23-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://www.ofir.dk/resultat/Jobannonce.aspx?ofirId=f5230415&action=sendApplicationUrl&utm_source=job.jobnet.dk&utm_medium=referral

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5849752

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet