Erfaren kvalitets- og forankringsmedarbejder med sygeplejerske- eller anden sundhedsfaglig baggrund

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du vores nye kompetente og erfarne kvalitets- og forankringsmedarbejder, der sammen med to andre kollegaer skal udgøre et helt nyt team i en ny stabsfunktion i vores nyorganisering af Hjemmeplejen og Sygeplejen i Aabenraa Kommune?

Vi begyndte i september 2023 på at samle Hjemmeplejen og Sygeplejen under én centerleder.
Organiseringen vil fortsætte ind i 2024, så hvis du har lyst til at være i en stilling som defineres i takt med denne proces, og du kan bidrage til både proces og organisering, skal du søge stillingen!

Lidt om os
Vi tager udgangspunkt i Aabenraa Kommunes vision om at skabe det gode liv for borgerne med fokus på kerneopgaven, der omhandler sundhed, mestring og fællesskabelse.
Vores ambition er, at Hjemmeplejen og Sygeplejen leverer høj faglig kvalitet i de sygeplejefaglige indsatser og indtager en nøgleposition i at arbejde rehabiliterende sammen med vores samarbejdspartnere på social- og sundhedsområdet.

I 2024 skal der arbejdes målrettet med det nære sundhedsvæsen, styringsmekanismer i både Hjemmeplejen og Sygeplejen, og vi skal lægge strategier for kvalitet og processer, der understøtter de fremtidige målsætninger for Hjemmeplejen og Sygeplejen.
Den kommende tid vil derfor være præget af mange opgaver, der kræver et særligt fokus på kvalitet, dokumentation, patientsikkerhed og sikring af arbejdsgange.
Vi kan tilbyde en fast stilling med tiltrædelse senest 1. januar 2024.

Dine opgaver

  • At være en del af udviklingsprocessen og medvirke til, at vi er kommunens primære tovholder i udbygningen af det nære sundhedsvæsen
  • At medvirke til kvalitetssikring og -udvikling - og dermed patientsikkerhed - ved at understøtte relevante udviklingstiltag i kvalitets- og dokumentationsarbejdet. Du skal også sikre forankring deraf i Hjemmeplejen og Sygeplejen i tæt dialog med andre relevante aktører.
  • At deltage i samarbejds- og kvalitetsprojekter og andet samarbejde i relation til kvalitet og dokumentation - også tværfagligt og tværsektorielt
  • At kvalitetssikre dokumentation i Sygeplejen herunder de sygeplejefaglige optegnelser og korrekt brug af Fælles Sprog 3 (Nexus)
  • At identificere mønstre på baggrund af dataog handle ved at informere derom og deltage i forbedringstiltag i relation dertil
  • At lave audit på dokumentationskvaliteten i Nexus og kommunikation i sektorovergangene, udarbejde understøttende faglige ledelsestilsyn på myndighedsdelen, og medvirke til korrekt brug af indsatskataloget og læring på tværs


Din faglige kvalifikationer og personlige kompetencer

Vi forventer, at du fagligt
  • er uddannet sygeplejerske eller har en anden sundhedsfaglig uddannelse
  • har høje faglige ambitioner inden for kvalitetsarbejde herunder skabe gode kvalitets- og forbedringsprocesser
  • har erfaring med kvalitetsforbedringsarbejde, og at du kan lide at arbejde med ledelsesinformation og validering af data
  • kender Serviceloven/Sundhedsloven og har erfaring med sygeplejefaglige optegnelser/Fælles sprog 3
  • har indblik og interesse i at arbejde med Sundhedsloven og sundhedsjura og anden lovgivning på området
  • har blik for samarbejdet med interne og eksterne samarbejdspartnere på alle niveauer
  • har nemt ved at tilegne dig ny viden inden for dokumentationshåndteringssystemer
  • har stærke pædagogiske formidlingsevner og en organisatorisk forståelse - gerne indsigt fra en politisk ledet organisation.

Vi forventer, at du personligt
  • er dialogskabende, nysgerrig og udadvendt
  • kan sætte rammen for dokumentations- og kvalitetsarbejdet på en åben og involverende måde
  • er aktivt lyttende, har en coachende anerkendende tilgang og motiveres af at understøtte og supportere aktørerne i at forankre kvalitetsarbejde i praksis
  • er holdspiller, ser muligheder, er nysgerrig på flere perspektiver, har blik for koordinering og evnen til refleksion
  • går analytisk, systematisk og logisk til værks, er løsningsorienteret
  • er organiserende, idet du går logisk og systematisk til værks i vurderingen af arbejdsgange, sikrer rammer, orden og rutiner og overholder deadlines

Vi kan tilbyde
  • en spændende arbejdsplads med fagligt dygtige og engagerede kolleger
  • en uforudsigelig arbejdsdag
  • grundig introduktion
  • gode muligheder for personlig og faglig udvikling
  • faglig sparring med kollegaer
  • en arbejdsplads, der vægter det gode arbejdsmiljø højt
  • et godt samarbejde med sygehusene og de praktiserende læger i kommunen

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til overenskomst med DSR. Stillingen er som udgangspunkt på 32-37 timer.
Spørgsmål til løn kan rettes til FTR Mette Hansen på meha@aabenraa.dk
Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet straffeattest og at ansættelsen vil være betinget af, at denne er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
For yderligere oplysninger kontakt Kvalitetssygeplejerske Lisbeth Lippert Voltelen på lilp@aabenraa.dk

Ansøgning
Send din ansøgning senest lørdag den 25. november 2023. I din ansøgning bedes du opgive referencer.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler onsdag den 29. november 2023 mellem kl. 08.00-12.00.
Vi glæder os til at læse din ansøgning.
 

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=5930ef18)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Nygade, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 25-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5936384

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet