Erfaren sagsbehandler søges til socialfagligt team i Aabenraa kommune

dato

Vil du være med til at sikre at psykisk sårbare og socialt udsatte får den rette hjælp?
Visitation & Understøttelse søger en erfaren sagsbehandler til det specialiserede voksenområde – Team Socialfaglig

Der er tale om en fast stilling på 37 timer. Stillingen ønskes besat pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.
Vi forestiller os, at du er uddannet inden for det socialfaglige eller sundhedsfaglige område og har interesse for myndighedsarbejdet på det specialiseret voksenområde.

Dine opgaver som sagsbehandler i Team Socialfaglig bliver, at

  • træffe afgørelser og følge op på borgersager efter serviceloven og have fokus på, at det altid er den rette indsats på rette tidspunkt
  • samarbejde tværfagligt og koordinerende inden for vores fire centerområder – Hjernecenter Syd, Autismecenter Syd, Bo og Aktivitet og Center for Socialpsykiatri og Rusmiddel
  • sætte rehabilitering og udvikling på dagsorden i det daglige arbejde samt sikre progression, og at målene for dette fremgår tydeligt i den enkelte sagsbehandling
  • følge op på vores borgere, som er placeret uden for Aabenraa kommune
  • have ansvarsområder for ledsagerordning og samarbejdet med behandlingspsykiatrien.

Vores forventning til dig er, at du
  • har erfaring med arbejdet som sagsbehandler i en myndighedsafdeling
  • kan træffe afgørelser, udarbejde funktionsevneudredninger og faglige vurderinger
  • kan tage ansvar for opgaver ud over din sagsstamme
  • er god til at kommunikere - både i skrift og tale
  • ser myndighedsopgaven som en del af løsningen sammen med borgeren
  • kan være i krydspres og sidde for bordenden
  • er teamplayer.

Vi kan tilbyde, at du får  
  • en fleksibel arbejdsplads, hvor der er gode muligheder for faglig sparring
  • 14 kollegaer i Team Socialfaglig, der vægter godt kollegaskab og med fokus på trivsel
  • en introduktionsperiode og grundig oplæring
  • gode faglige og sociale fællesskaber
  • overenskomstmæssig ansættelse ud fra faglige kvalifikationer, kurser m.m.

Om Team Socialfaglig
Vi er en myndighedsafdeling, der dagligt træffer afgørelser, og vi har tæt opfølgning i de løbende sager.  Vi stiller store faglige krav til os selv og hinanden. Vi prioriterer smil og hjælpsomhed i hverdagen. Vi arbejder en del på tværs af kommunens afdelinger med borgeren som centrum, så du skal kunne fungere blandt andre faggrupper og spille ind med din faglighed.
Vores kerneopgave er at understøtte borgernes evne til at mestre eget liv inden for rammerne i serviceloven og kommunens serviceniveau.
Alle i Teamet har særlige ansvarsområder, det kan f.eks. være sagsbehandler for vores borgere som er placeret udenfor Aabenraa kommune eller være vores repræsentant i rehabiliteringsteamet.


Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Forventet tiltrædelse er pr. 1. marts 2025 eller efter aftale.


Yderligere spørgsmål
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Helle Dyhrberg Waje på telefon: 7376 7888


Ansøgning
Send os din ansøgning senest den 17. januar 2025.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler den 24. januar 2025.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling. 

Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.

Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.


Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=9b1a98ee)

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Aabenraa Kommune, Skelbækvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 17-01-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/acbb83bc-0964-4fca-b27c-5c5dbb1932e2

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet