Erfaren server- og infrastrukturspecialist til forretningsunderstøttelse i Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Vil du være med til at understøtte vores centrale IT-infrastruktur? Vil du bidrage til at sikre stabil IT-drift, og skabe et solidt digitalt fundament for understøttelse af forretningen? Har du lyst til at arbejde med Familieretshusets digitale transformation? Så er du måske vores nye kollega!

Som en del af Familieretshuset vil du indgå i en stærk organisation, der løser opgaver på det personretlige og familieretslige område og behandler sager om brud og overgang i familier. I Familieretshuset arbejder vi for at gøre en forskel for mange familier i Danmark, og som medarbejder i vores IT-afdeling vil du i høj grad bidrage til, at kollegerne rundt om i organisationen oplever professionelle og effektive IT-løsninger.

I Familieretshuset varetages store dele af IT-driften hos Statens IT. De opgaver, Statens IT ikke har ansvaret for, varetager vi selv i Familieretshuset. Netop derfor har vi brug for dig til at hjælpe os med at understøtte disse drifts- og udviklingsopgaver, samt til at udarbejde og opretholde vigtig dokumentation, procedurer og vejledninger.


Din hverdag hos os:

Vi søger en erfaren IT-konsulent, gerne uddannet IT-supporter, Datamatiker, Datateknikker eller lignende, der med baggrund i en god forretningsforståelse har evnen til at anvende IT-løsninger til understøttelse af vores kerneprocesser.

Dine arbejdsopgaver kan have forskellig karakter, men er alle centreret omkring sikring af en optimal IT-drift og udvikling i Familieretshuset. Som led i dit arbejde kommer du til at arbejde med:

  • Drift af Windows Server-miljøer
  • Rettighedsstrukturer for brugere og privilegerede roller
  • SQL databaser
  • Prioritering af softwareopdateringer, efter sårbarhedsniveau (CVE)
  • Generel vedligeholdelse og forståelse af forskellige fagapplikationer
  • Office 365, Teams, OneDrive og SharePoint Online
Højt fagligt niveau og evne til at kommunikere med mange forskellige kollegaer

Hos os skal du have en god forretningsforståelse og teknisk indsigt samt erfaring med at arbejde med systemmæssige sammenhænge, operativsystemer og gerne it-arkitektur.

Det vil være en fordel, hvis du har et godt kendskab til SQL Server og databasemanagement, samt Scripting-erfaring. Erfaring med netværk, Microsoft Azure og Cloud-teknologier vil også være en fordel.

Vi forventer ikke, du har erfaring med alle disse teknologier, men at du har en teknisk forstand og erfaring, som du formår at bringe i spil i opgaveløsningen.

Derudover skal du have gode kommunikationsevner, og kunne samarbejde effektivt med kolleger på tværs af fagområder og let formidle tekniske koncepter til ikke-tekniske kolleger.


Herudover kendetegner det dig, at du har:

  • Minimum nogle års konkret erfaring med drift af servere
  • Generel erhvervserfaring indenfor IT-support og -drift
  • Analytisk tænkning og problemløsningsevner
  • Fleksibel og i stand til at håndtere ad hoc-opgaver
  • Selvstændig og proaktiv i arbejdet med at identificere og løse problemer
  • Evnen til at prioritere og håndtere flere opgaver samtidigt
Bliv en del af holdet

På IT-kontoret er vi 22 medarbejdere fordelt på to teams: IT-drift og IT-udvikling, hvor du vil blive en del af IT-drift. Kontoret indgår som et af seks kontorer i området for Forretningsunderstøttelse, som arbejder sammen om at understøtte og bidrage til udviklingen af forretningen. Vi vægter et stærkt samarbejde med plads til forskellighed.


Vi tilbyder dig

Et udfordrende job i en dynamisk organisation med spændende udviklingsmuligheder – fagligt såvel som personligt. Her er stærkt kollegialt samarbejde med god mulighed for sparring. Vi har gode arbejdsforhold og fleksible arbejdstider, herunder flekstid, der kan anvendes under hensyn til arbejdets tilrettelæggelse.


Ansøgning

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende et motiveret CV samt anden relevant dokumentation via linket ”søg stillingen” senest d. 8. oktober 2023. 1. samtaler vil blive afholdt 12 og 13 oktober. 2. samtaler vil blive afholdt 23 og 24 oktober. Tiltrædelse gerne hurtigst muligt og senest 1. december 2023.

Har du spørgsmål vedrørende stillingen, er du velkommen til at kontakte IT driftschef Lasse Weber Andersen tlf. 51634622.


Ansættelsesvilkår

Ansættelsesområdet er Social-, Bolig- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner. Stillingen er ledig til besættelse i Aabenraa, som er Familieretshusets hovedkontor, eller på lokationen i København. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.


Om Familieretshuset

Familieretshuset arbejder for at hjælpe familier i bred forstand. Vi møder bl.a. familier og børn i skilsmisse, familier der ønsker at adoptere eller oprette værgemål, og udenlandske par, der vil giftes i Danmark. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkel familie. Familieretshuset løser opgaver inden for områderne; forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navne, bidrag, faderskab, adoption og værgemål. Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Familieretshuset, Afdeling Aabenraa, Storetorv, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-10-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5912463

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet