Erfaren socialpædagog til arbejde med børn med autisme søges i Aabenraa kommune

dato

Er du uddannet socialpædagog? Og har du erfaring med eller lyst til at arbejde med børn med autisme? Så er det måske dig, vi søger som vores nye socialpædagog på Posekær.

Vi søger to socialpædagoger med opstart hurtigst muligt og senest den 1. juli 2025 med en ugentligt arbejdstid på 37 timer.

Om jobbet
Vi har brug for medarbejdere, der kan og vil arbejde i et skærmet og struktureret 1:1 miljø med et barn med større udfordringer. Du vil komme til at arbejde i et miljø, hvor barnet har kendt udadreagerende og selvskadende adfærd, hvilket er et arbejdsvilkår som vi løbende arbejder med gennem pædagogikken, faglig sparring og supervision.

Opgaven kalder på, at du kan og tør agere i nuet og samtidig kan reflektere over hændelserne, adfærden og konteksten efterfølgende.
Det er vigtigt, at du kan se dig selv i en travl hverdag, hvor tingene kan gå rigtigt stærkt, og hvor du skal kunne træffe selvstændige beslutninger, samtidig med at du kan følge den faste pædagogiske struktur omkring barnet, som er med til at gøre dagen forudsigelig for barnet.

Vi kan tilbyde dig

  • uddannelse i neuroaffektiv udviklingspsykologi med Susan Hart med opstart april 2025
  • et oplæringsforløb, der giver dig mulighed for at komme godt ind i praksis
  • supervision med ekstern psykolog
  • et inspirerende og udfordrende job i et team, hvor vi hele tiden forsøger at tilpasse indsatsen omkring barnet
  • faglig sparing inden for egen faggruppe, fysioterapi, ergoterapi og sundhedsfagligt
  • en arbejdsplads, der arbejder aktivt med forandring og udvikling af organisationens faglighed.
Vi er en arbejdsplads, hvor vi passer på hinanden og træder til, når en kollega har brug for os.

Om dig
Vi forventer, at du
  • er uddannet pædagog eller PAU. Alternativ kan du have en uddannelse som fysioterapeut, ergoterapeut eller SOSU assistent
  • med udgangspunkt i barnet skal være med til at skabe struktur og forudsigelighed og derved give mulighed for udvikling
  • har situationsfornemmelse og handlekraft samt høj grad af rummelighed og selvstændighed
  • har gode formuleringsevner og som kan eller vil lære at arbejde struktureret med handleplaner og daglig dokumentation
  • vægter det tværfaglige samarbejde samt forældresamarbejdet højt
  • kan navigere i uforudsigelighed og kan takle konfliktfyldte situationer
  • kan se de pædagogiske muligheder i en plejekrævende situation
  • er fleksibel med arbejdsopgaver og arbejdstider
  • er villig til at modtage supervision.
Du skal være indstillet på at arbejde med skiftende arbejdstider, som er morgener fra kl. 6.00, eftermiddag, aften til kl. 22.15 samt faste vagter hver anden weekend.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst indenfor de nævnte fagområder.
Der er tale om to faste stillinger på 37 timer ugentligt. Tiltrædelse hurtigst muligt og senest den 1. juli 2025.

Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelsen vil være betinget af, at disse er tilfredsstillende.

Yderligere oplysninger
Hvis du har brug for yderligere oplysninger, kan du kontakte afdelingsleder, Rasmus Halbye, mobil 23354280 rasha@aabenraa.dk

Ansøgning
Ansøgning, CV og relevante bilag sendes via linket senest den 30. maj 2025.
Der vil løbende blive afholdt samtaler.

I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

-Arbejdsgiver:

Børnehandicapområdet, Posekærvej, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 30-05-2025;

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/7d64d95d-d8fa-4c01-b3c5-b489ff69fed4

Data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet
Boliger til salg i Aabenraa

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER AF DIN BOLIG

FÅ TRE GRATIS SALGSVURDERINGER

Adresse
Dine oplysninger deles med op til tre lokale ejendomsmæglere, som efterfølgende vil kontakte dig vedr. salgsvurdering.