BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Vi søger en fagligt engageret fysioterapeut, som kan arbejde selvstændigt og bevare et professionelt overblik i en spændende hverdag. Du skal have lyst til at indgå i et praksisfællesskab med læger og sygeplejersker, hvor det handler om at få løst hverdagens opgaver på ældresygdomme i Aabenraa.
Som fysioterapeut på ældresygdomme vil du i tæt samarbejde med sygeplejen og lægen skulle vurdere og behandle mennesker med aldersbetingede sygdomme i den akutte fase. Du vil derudover i arbejdet skulle have fokus på at bidrage med dét, der skaber værdi, flow og tryghed i patientforløbet ude hos patient.
Din primære opgave vil være at foretage vurderinger af funktionsevnen af de akutte indlæggelsesforløb. Derudover vil du skulle vurdere behovet for behandlingsredskaber og sikre den gode overlevering af forløbet til vores kommunale samarbejdspartnere via bl.a. udarbejdelsen af genoptræningsplaner. Med afsæt i ICF har den terapeutiske vurdering og indsats især fokus på aktiviteter og kroppens funktioner ud fra både patientens helbredstilstand, men også med afsæt i personens ressourcer og omgivelser.
Sygehus Sønderjylland har fokus på at gøre sig klar til fremtiden, hvilket betyder, at du skal være indstillet på at være tilgængelig for det tværfaglig team, hvor forberedelse og dokumentation sker ude hos patienten og i sammenhæng med udfoldelsen af de aktiviteter, som er en integreret del af patientforløbet. På dokumentationsområde arbejdes ydermere med integrationen af talegenkendelse for at optimere det administrative aspekt i patientforløbene.
Det vil være en fordel, hvis du har en bred faglig erfaring og har kendskab til de korte forløb på et akut sygehus. Du skal ville dygtiggøre dig og være parat til at deltage i udviklingen af arbejdsgange, men også af den terapeutiske indsats på område.
Du vil i Ergo- og fysioterapien blive en del af et tæt kollegialt sammenhold, som værdsætter faglig sparring, humor og forskellighed, som vigtig drivkraft.
Stillingen løber fra den 1. februar eller snarest muligt. Du vil skulle arbejde på hverdage og indgå i weekendvagter. Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst
Stillingsbeskrivelse kan rekvireres ved henvendelse til Ergo- og fysioterapien på 7997 6163
Hør gerne mere hos konstitueret overterapeut Anna Rønnow 7997 7158 eller chefterapeut René Bender Jørgensen 7997 6136
Send din ansøgning med cv, så vi har den senest d. 1. januar 2024. Vi afholder ansættelsessamtaler d. 4. og 5. januar 2024.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe- samt børneattest og trækkes reference ved alle ny ansættelser.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 01-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5960639