Aabenraa Kommune meddeler, at arbejdet med den nye motorvejsbro i Padborg rykker fremad. I disse dage er asfaltarbejdet på Kejsergade og omfartsvejen i fuld gang, ligesom installationen af det nye signalanlæg er påbegyndt.
På selve broen er der også sket fremskridt, da der nu skal fugtisoleringsarbejde til, inden asfalten kan lægges. Projektet går dermed ind i sine afsluttende faser, og planen om en færdig bro til sommer synes at være inden for rækkevidde.
Kommunen takker alle i området for deres tålmodighed i byggeperioden.