Frivilligcenter Aabenraa søger iværksættere, freelancere eller studerende, der har brug for en central arbejdsplads i Aabenraa. Ved at tilbyde hjælp til praktiske eller faglige opgaver kan man få adgang til en gratis kontorplads i centerets lyse lokaler.
På byttebasis kan interesserede hjælpe med opgaver som SoMe-kommunikation, grafisk design, IT-support, video- og fotoarbejde, eller fundraising. Til gengæld får de adgang til kontor, faciliteter og fri kaffe.
Interesserede kan kontakte centerleder Gry Schultz for mere information, eller besøge Frivilligcenteret i åbningstiden.
Kilde: Frivilligcenter Aabenraa