BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Er du uddannet fysioterapeut? Er du også fagligt dygtig, effektiv og struktureret? Har du en positiv tilgang til din omverden? Så er det måske netop dig, vi har brug for.
Træning & Forebyggelse søger pr. 1. marts 2024 eller snarest muligt en fysioterapeut til en fast stilling i Voksne & Børn team 4.
Om os
I Træning & Forebyggelse er vi ca. 60 medarbejdere, som løser opgaver i hele Aabenraa Kommune med og for borgere i forhold til genoptræning, vedligeholdende træning, rehabilitering og forebyggelse samt arbejdsmarkedsrettede indsatser.
Kerneopgaven er at understøtte borgernes sundhed, mestring og fællesskabelse med fokus på den rehabiliterende tilgang.
Om jobbet
Stillingen er på 37 timer ugentligt. Timerne er fordelt primært på hverdage i tidsrummet kl. 7.30 – 17.00.
Du bliver en del af team 4 i enheden Voksne & Børn. Teamet består pt. af én fysioterapeut og én ergoterapeut, der har høje faglige ambitioner, fokus på faglig udvikling og tværfagligt samarbejde. Teamet har tæt kontakt med Aabenraa Jobcenter, hvor der ydes forskellige sundhedsfaglige indsatser, som understøtter borgerens beskæftigelsesindsats.
Du kommer til at arbejde med borgere med
- fysiske og/eller kognitive udfordringer af forskellig art
- stress
- angst og depression
- anden psykisk lidelse.
Om dig
Vi søger en fysioterapeut til teamet, som har særlig viden, interesse og erfaring inden for arbejdsmarkedsrettet rehabilitering og som vægter det tværfaglige samarbejde højt.
Vi forventer, at du fagligt
- har gode samarbejdsevner og er fleksibel i forhold til varetagelsen og udviklingen af de fysioterapeutiske opgaver
- har kendskab til og erfaring med redskaber, som kan være medvirkende til at belyse og træne borgerens kognitive og/eller fysiske færdigheder
- har erfaring med at arbejde med mennesker, der er udfordrede på flere parametre herunder fysisk, kognitivt, psykisk og/eller socialt og har et anerkendende menneskesyn
- har fokus på at støtte borgeren til at tage ansvar for eget træningsforløb samt beskæftigelsesindsats igennem den motiverende samtale og ved udarbejdelse af SMART-mål med borgerne
- besidder gode evner i forhold til formidling, kommunikation (skriftligt og mundtligt) og motivation, herunder at du kan anvende den motiverende samtale
- trives i at dokumentation er en vigtig del af dine arbejdsopgaver.
Vi forventer, at du personligt
- trives i en travl hverdag, som ikke er forudsigelig og rutinepræget
- er god til at bevare overblikket og strukturere, optimere, planlægge samt koordinere egen arbejdsdag
- er en motiveret holdspiller, som fungerer godt i tværfagligt samarbejde
- din tilgang og praksis er præget af livsglæde og kan bidrage til et godt og inspirerende arbejdsmiljø med fokus på udvikling og kvalitet i arbejdet
- kan varetage rollen som kontaktperson og forestå undervisningsopgaver
- vil kunne varetage praktiksøgning, praktiketablering og praktikopfølgning.
Vi tilbyder
- en spændende arbejdsplads med mange muligheder i samarbejdet med borgerne, kollegaerne og andre aktører
- en central rolle i det fælles udviklingsarbejde i Træning & Forebyggelse
- et dynamisk og levende arbejdsmiljø
- indflydelse på og ansvar for eget arbejds- og fagområde med afsæt i kerneopgaven
- mulighed for faglig sparring i et stort fagligt miljø
- anvendelsen af Nexus IT systemet som kommunikationsværktøj.
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst. Vi ønsker stillingerne besat senest den 1. marts 2024 eller snarest muligt.
Det er en forudsætning for stillingerne, at du har kørekort kategori B.
Arbejdsstedet er primært på vores træningscenter i Aabenraa. Træningen kan dog også foregå i borgernes hjem, hos praktikstedet eller i nærområde.
Ansøgning
Send din begrundede ansøgning, CV og evt. relevante bilag via linket senest den 5. januar 2024.
Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 2 i 2024.
Yderligere informationer om stillingen
Har du brug for yderligere oplysninger om stillingen, kan du kontakte Driftsleder May-Britt Lassen på telefon nr. 7376 7519 eller mail msl@aabenraa.dk
Information om Træning & Forebyggelse kan læses på vores hjemmeside.
I Aabenraa Kommune har vi løbende brug for nye kolleger, der kan bidrage til kommunens fortsatte udvikling.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.Denne jobannonce blev oprindeligt opslået på https://www.ofir.dk/
(Den originale annonce kan ses på: https://www.ofir.dk/showojob?ofirid=0a3b2d05)
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Aabenraa Kommune, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 05-01-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5959301