Handelselev til ABENAs salgsafdeling i Kolding

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Er du udadvendt og kan du lide at snakke med mennesker og opbygge relationer? Drømmer du om at skabe en salgskarriere? Så har vi uddannelsen til dig.
Som elev i ABENAs salgsafdeling kan du se frem til en attraktiv handelsuddannelse, som åbner dine døre til en fremtid indenfor salg. 

ABENA er en international virksomhed i stor vækst. Vores arbejdsdage er præget af høj aktivitet og godt humør. Omgangstonen er uformel, og vi har et rart arbejdsmiljø.

I vores salgsafdeling udvikler og driver vi mere end 10.000 kunder. Vi arbejder målrettet med relationssalg, og vores primære mål ved ethvert opkald er at skabe det gode salg.

Du vil blive oplært i at sælge markedets bedste produkter til vores forskellige kundegrupper i hele Danmark. Vi lægger stor vægt på at kunne rådgive kunderne om vores kvalitetsprodukter, så du vil selvfølgelig få en professionel produkttræning.

Dine arbejdsopgaver som elev i vores salgsafdeling vil udvikle sig løbende i takt med, at din erfaring og dine kompetencer vokser. Efterhånden som du opnår færdigheder inden for området, vil du selv få ansvaret for udvalgte opgaver og kunder.

Vi tilbyder en bred 2-årig uddannelse indenfor salg, hvor dine primære opgaver vil være at:

  • Deltage i udvælgelse og klargøring af kundeemner og produktsortiment
  • Foretage opsøgende salg og salg til eksisterende kunder på telefonen
  • Følge op på kampagner og kunder inkl. udarbejdelse af speak
  • Udarbejde kundetilbud
  • Deltage i afdelingsrelaterede projektopgaver
  • Deltage i effektivisering og opdatering af salgsprocesser
  • Deltage i salgsmøder
  • Ansvar for egne kunder

Du vil under hele uddannelsen få god støtte og sparring med dine kollegaer, som vil gøre alt for, at du lærer så meget som muligt i løbet af din uddannelse.

Har du ambitionerne og den rette indstilling, er der gode muligheder for at fortsætte karrieren hos ABENA efter endt elevtid. Mød en af vores tidligere elever, som nu er produktchef hos ABENA .

 

Et godt fællesskab

Hos os er det højt humør og arbejdsglæde, der præger hverdagen. Vi har et godt sammenhold, og vi forventer, at du medbringer lyst og initiativ til at skabe gode relationer til dine kollegaer og samarbejdspartnere.

Du vil blive en del af et elevnetværk, som mødes på tværs af afdelinger flere gange om året til sociale arrangementer og erfaringsudveksling. Vi har 16 elever, både 1. års og 2. års elever, fordelt mellem Salg, Indkøb og Økonomi.

Du bliver en del af en fantastisk arbejdsplads, hvor ABENA ønsker at fremme sammenholdet, det gode kollegaskab, og vigtigst af alt skal det være sjovt at gå på arbejde. Vi tilbyder derfor rammer og goder, som dækker en bred vifte af behov.

 

Om dig

  • Du er i gang med din EUX, HHX eller STX kombineret med EUD-S fagretning handel eller har den allerede
  • Du brænder for at lære om salg
  • Du smiler igennem telefonen, er positiv og udadvendt
  • Du arbejder selvstændigt og har lyst til at lære en masse og udvikle dig fagligt
  • Du har et godt overblik og får tingene gennemført
  • Du er dygtig til at formulere dig på dansk og engelsk
  • Du er klar til at sætte dit præg på afdelingen
  • Du har gode samarbejdsevner og trives i en hverdag med mange kollegaer og samarbejdspartnere

Din elevuddannelse hos ABENA starter 1. august 2024.

Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Salg- og Servicechef Jette Nørup på tlf. 41 93 13 60.

 

Vi glæder os til at høre fra dig
Er ovenstående lige dig, så send os din ansøgning straks. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og vi lukker stillingen, når vi har fundet vores nye kollega. 

 

Om Abena

ABENA er en dynamisk, dansk, familieejet koncern med hovedsæde i Aabenraa. Vi efterlever vores værdier: Tillid – Retfærdighed – Samarbejde. Samtidig mener vi, at det skal være sjovt at gå på arbejde. Vi beskæftiger ca. 2000 medarbejdere og arbejder primært med healthcare og daglige forbrugsvarer, der sælges i 90 lande. 
ABENA producerer og sælger en lang række kvalitetsprodukter, og vores kunder er hovedsageligt sygehuse, plejehjem, kommunal hjemmepleje, skoler, daginstitutioner og private erhvervsvirksomheder. Udover vores egenproduktion i Danmark, Sverige og Frankrig, sourcer vi fra producenter over hele verden. 
Du kan læse mere om os på www.abena.dk

 

 

 

 

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

ABENA A/S, Egelund, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 08-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6013329

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet