Bliv klogere på vores hukommelse og hør mere om, hvor vigtig den er for vores dagligdag ved foredragsholder Simon Nørby.
Hukommelse er helt uundværlig for vores dagligdag. Uden hukommelse ville vi ikke kunne bruge sprog, erindre vores egen livshistorie eller bruge viden fra fortiden til at planlægge fremtiden.
I foredraget kan du høre mere om, hvad hukommelse er, herunder forskellige former for hukommelse samt de faktorer der har betydning for vores langtidshukommelse og læring.
Der ses også på kognitive teknikker, der kan facilitere langtidslæring.
Foredragsholder Simon Nørby er cand.psych. og ph.d. i psykologi samt lektor ved Danmarks Institut for Pædagogik og Uddannelse, Aarhus Universitet.
Han beskæftiger sig med hukommelse og læring, herunder hvilke faktorer der har betydning for erindring og glemsel.
Arrangeret i samarbejde med GOK Aabenraa.
Læs mere om begivenheden her.
Entré: Under 25 år 40 kr, Standard 85 kr