Aabenraa Brandvæsen rykkede ud til uheld nummer ni i år fredag den 13. januar. Meldingen om et trafikuheld med fastklemte ved Uge lød alvorlig, men ved ankomsten var situationen allerede under kontrol.
Både Aabenraa Brandvæsen og Kliplev frivillige Brandværn deltog i indsatsen. Det viste sig, at der ingen fastklemte var, og den involverede person var kommet ud af bilen uden assistance. Indsatsen blev derfor afblæst kort før ankomsten.