Inner Wheel Aabenraa fejrer 70-års jubilæum

Inner Wheel
dato

I år har Inner Wheel Aabenraa fornøjelsen af at kunne markere sit 70-års jubilæum. Det markerer vi ved en intern festlighed for klubbens 40 medlemmer den 10. september 2025 på Folkehjem.

Inner Wheel er et netværk af kvinder i alle aldre og med forskellige baggrunde. Vi favner bredt og deltager i projekter, som gør en forskel for sårbare og udsatte børn og kvinder. Inner Wheel er en af verdens største kvindeorganisationer, organisationen findes i mere en 100 lande og med ca. 120.000 medlemmer.

Vores motto er "Venskab, hjælpsomhed og international forståelse", det lever vi efter – både i vores lokale aktiviteter og i den internationale sammenhæng.

I Aabenraa IW mødes vi én gang i måneden til hyggelige arrangementer, spændende foredrag, kulturelle oplevelser og velgørenhedsprojekter. Det er et fællesskab, hvor man både giver og får – og hvor der altid er plads til nye kvinder, som ønsker at engagere sig og være en del af noget meningsfuldt.

Har du lyst til at høre mere om, hvad Inner Wheel Aabenraa er, og om det måske kunne være noget for dig? Så tag endelig kontakt – vi fortæller gerne mere.

Kontakt pr. mail til præsident Kirsten Nørgaard: Kirsten.Lars@mail.tele.dk 

 

Denne artikel er udarbejdet af 3. part. Indholdet er hverken sponsoreret eller betalt. De holdninger, der måtte fremgå, repræsenterer ikke redaktionen.