Introduktionslæge i Akutmedicin til Fælles Akutmodtagelse, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Stillingsnummer: 5004-10-15-i-01

Kan du lide at udgå fra symptomer og finde ud af hvad patienten fejler?

Kan du lide teamsamarbejde?

Kan du lide indimellem at deltage i tidskritiske livreddende interventioner?

I SÅ FALD ER AKUTMEDICIN NOK DET RETTE SPECIALE FOR DIG!

Akutmedicinere visiterer, undersøger og behandler patienter fra alle specialer i den akutte fase af deres sygdom eller skade. Uddannelsen i Akutmedicin giver derfor en bred faglig kompetence. Patientklientellet er varieret – alt fra ortopædkirurgiske småskader til traumepatienter og kritisk syge medicinske, kirurgiske og kardiologiske patienter. Det tætte samspil med andre specialer og andre faggrupper træner de personlige evner i kommunikation, organisation og samarbejde. Du vil også få kompetencer indenfor bl.a. triage, prioritering, akutmedicinsk ultralyd-diagnostik, ABCDE-systematik ved modtagelse af den ustabile patient og vejledning af KBU-læger og medicinstuderende.

Hvad går mit arbejde ud på?
Som introduktionslæge vil du lære at håndtere akutte patienter indenfor såvel det medicinske som det kirurgiske spektrum. Du får med andre ord en bred akutmedicinsk klinisk uddannelse og desuden indblik i flere andre specialer fra det akutmedicinske perspektiv.

Du er ansat i akutmodtagelsen, hvor du har din daglige gang i hele ansættelsesperioden. Du modtager, undersøger og behandler patienter i forhold til din uddannelsesbeskrivelse under relevant supervision. Du har 3 måneders funktionstid i henholdsvis det kirurgiske, ortopædkirurgiske og medicinske og kardiologiske forvagtslag.

Hvordan foregår uddannelsen?
Vores afdeling er engageret i udviklingen af specialet Akutmedicin. Vi har et godt uddannelsesmiljø, tæt supervision, og vi værdsætter godt klinisk arbejde.

Der venter dig et tilrettelagt uddannelsesprogram, en engageret uddannelsesansvarlig overlæge med gode kontakter til de andre specialer i huset og til regionens øvrige akutmedicinske afdelinger, en hovedvejleder i FAM og en fagspecifik supervisor mens du har funktionstid i henholdsvis kirurgi, ortopædkirurgi og kardiologi. Vi har fokus på overlevering og introduktion til nye opgaver hver gang du skifter funktion.

Vi tilbyder forholdsvis mange kurser i ansættelsesforløbet: et lokalt kursus i akutmedicinsk ultralydsdiagnostik, 3-dageskurset EMCC (Emergency Medicine Core Competencies), et skadestuekursus som arrangeres af Yngre Ortopædkirurger i Danmark og simulationskurser i henholdsvis lumbalpunktur og ultralydsvejledt vaskulær adgang (venflon/arteriepunktur). Der er derudover et obligatorisk vejlederkursus, så du kan fungere som vejleder for en af vores KBU-læger.

Fakta om FAM, Sygehus Sønderjylland
Fælles Akutmodtagelse (FAM) er beliggende på Sygehus Sønderjyllands matrikel i Aabenraa og har et optagelsesområde på ca. 235.000 borgere.

Afdelingen består af to afsnit på to etager, FAM 1 og FAM 2, med henholdsvis 12 behandlingspladser og 44 sengepladser i gode fysiske rammer.

  • FAM 1 modtages alle visiterede patienter med skader. Desuden modtages her alle akutte ortopædkirurgiske patienter, traumepatienter og ”112-patienter” fra hele Sønderjylland. Der behandles i gennemsnit 65 patienter pr. døgn.
  • FAM 2 modtages visiterede patienter til akut udredning og behandling, som kan foregå akut-ambulant (samme dag) eller under indlæggelse i op til 48 timer. Hvis vi forventer længere indlæggelsestid visiterer vi patienterne til relevant stamafdeling. I FAM2 behandles ca. 50 patienter pr. døgn.
I FAM er der ansat ca. 10 speciallæger med forskellig faglig baggrund, heraf 3 speciallæger i Akutmedicin. Vi har 4-6 introduktionslæger i Akutmedicin, 2-3 KBU læger, ca. 100 sygeplejersker og 30 akutsekretærer. I det daglige arbejde i FAM deltager desuden mange gode kolleger fra sygehusets andre afdelinger.


Findes der et akademisk miljø?
FAM driver sammen med Syddansk Universitet en fokuseret forskningsenhed i Akutmedicin med ca. 10 Ph.d.-studerende. Lederen er vores professor i Akutmedicin, som sideløbende har klinisk arbejde i FAM.

Vi har et tæt samarbejde med sygehusets Lærings- og Forskningshus indenfor bl.a. simulationstræning. Der er mulighed for deltagelse i mindre og større forskningsprojekter, og vi yder gerne vejledning og støtte til egen forsknings- og undervisningsaktivitet.

Hvilke forventninger har I til mig?
Vi glæder os til at møde vores næste introduktionslæge! Du må gerne medbringe en stor portion nysgerrighed. Vi forventer at du går fuldt ind i det akutmedicinske arbejde, at du har lyst til selv at lære og at lære fra dig, at du er en god teamspiller og har respekt for andre faggrupper og specialer og - ikke mindst – at du kan lide at være der for patienterne.

Praktiske forhold
Stillingen ønskes besat til den 01.10.2023 eller efter aftale. Det er som udgangspunkt en fuldtidsstilling, men deltidsansættelse kan aftales.

Sygehuset kan være behjælpeligt vedrørende boligforhold og andre praktiske forhold i sammenhæng med ansættelsen.

Yderligere informationer kan indhentes ved:

Ansøgningsfristen er den 31-08-2023. Ansættelsessamtaler forventes afholdt den 06-09-2023, kl. 13-16.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Fælles Akut Modtagelse, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 31-08-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=226249&DepartmentId=8860&MediaId=338&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5891995

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet