BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
Tre introduktionsstillinger i anæstesiologi ved Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland er ledig til besættelse: en pr. 01.09.2024, en pr. 01.10.2024 og en pr. 01.11.2024 eller efter aftale.
Synes du, det er udfordrende at skulle bruge hele spektret af din akademiske viden, samtidig med, at du lærer et spændende håndværk? Kan du lide tværfagligt samarbejde? Kan du lide at lære noget nyt hver dag og indgå i et fagligt fællesskab, hvor du altid kan få sparring? Kan du lide et struktureret uddannelsesforløb?
Hvis du kan svare ja til disse spørgsmål, så tror vi, at anæstesiologi er noget for dig.
For at sikre den bedste kompetenceudvikling og introduktion til specialet er stillingen sammensat med først 3 måneder i Sønderborg dernæst fulgt af ni måneder i Aabenraa.
I Sønderborg findes en velsmurt dagkirurgisk/elektiv operationsgang, som sikrer anæstesiologisk rutine. De første 3 måneder er med grundig oplæring i stuefunktion og praktiske procedurer såsom anlæggelse af larynx masker og PVK, intubation og spinal. Derfor er du også vagtfri de første 3 måneder.
I Aabenraa er der mulighed for at afprøve de erhvervede anæstesiologiske færdigheder fra første del af ansættelsen, på akutte patienter - medicinske såvel som kirurgiske på operationsgangen i dagtid såvel som aften- og nattevagter. Vi har en intensiv afdeling med 8 sengepladser, assisterer til traumemodtagelse, hjertestop, tilsyn/assistance til svært syge, og CT- og MR-scanninger samt DC-konverteringer. Desuden får du rig mulighed for epidural anlæggelse på obstetriske og kirurgiske patienter. I Aabenraa er der indlagt to ophold på intensiv af hver 14 dages varighed. Her stifter du bekendtskab med indlæggelse af intensivpatienter samt stuegang på disse under supervision. Under dit intensivophold har vi et veltilrettelagt program, som sikrer at du kommer de planlagte kompetencer igennem. Trods vores ydre beliggenhed er vi enggerede i nationale forskningsprojekter, som man som ung læge, nemt kan blive en del af. Vi har tilknyttet en klinisk professor, som gerne tager dig i hånden med dit næste forskningsprojekt, som supplement til dit CV. Derudover er der rig mulighed for, at deltage i administrative funktioner såsom undervisning af sygeplejersker, eller udarbejdelse af instrukser.
Vi har fokus på det gode lægeliv med plads til både faglighed og fordybelse men også familien. Derfor er vi fleksible med hensyn til arbejdstilrettelæggelse og arbejdsmængde.
Vi forventer, at du er engageret og proaktiv i dit uddannelsesforløb, og at du gennem dialog med afdelingsledelsen, afsnitsledelsen og de uddannelsesansvarlige læger er med til at præge den fortsatte positive udvikling af yngre lægers videreuddannelse i afdelingen.
Hvis du vil vide mere om, hvordan det er at være læge på Bedøvelse og Intensiv, Sygehus Sønderjylland, så se mere på denne video.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Stillingsnr.: 5004-01-84-i-02, 5004-01-84-i-04 og 5004-01-84-i-05
Ansøgningsfrist: 04. juni 2024,
Ansættelsessamtaler forventes afholdt: 14. juni 2024.
Hvis du vil vide mere om Bedøvelse og Intensiv og uddannelsen hos os, er du velkommen til at kontakte:
Cheflæge Christina Frøslev-Friis
Mail: Christina.Froeslev-Friis2@rsyd.dk
Tlf.nr.: 2020 5861
eller
Uddannelsesansvarlig overlæge Lisbeth Holmgaard Quitzau
Mail: Lisbeth.Holmgaard.Quitzau2@rsyd.dk
Tlf.nr.: 2480 4579
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Sygehus Sønderjylland - Aabenraa, Kresten Philipsens Vej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 04-06-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6031705