Introduktionsstilling i gynækologi/obstetrik, Sygehus Sønderjylland, Aabenraa

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

Afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler, Sygehus Sønderjylland i Aabenraa har en introduktionsstilling med klassifikationsnr. 5004-06-38-i-01 ledig til besættelse fra 1. september 2023.

Vil du være en del af et stærk uddannelsesmiljø, der prioriterer alle elementer i en solid grunduddannelse?

Vores afdeling på Sygehus Sønderjylland består af Afsnit for Kvindesygdomme og Afsnit for Fødsler. Vi betragter os som en progressiv afdeling, der har været med til at præge udviklingen af gynækologien og obstetrikken i Danmark. Når der laves kvalitetsmålinger, ligger vi på topplaceringer i mange felter. Vi er ligeledes blevet evalueret til topplacering, når det gælder yngre lægers uddannelse. Vi er stolte af vores gode og trygge arbejdsmiljø, hvor vi kender hinanden godt og hvor vi hver dag prioriterer opgaver til uddannelseslæger. Vi tilbyder særlige kurser og bred simulationstræning, så man hurtigere bliver tryg i standardprocedurer. Alle kejsersnit og mindre laparoskopier laves i udgangspunktet af introduktionslæger. Vi fordeler opgaverne ligeligt og fører løbende regnskab med, hvor man står.

Du vil, som alle gyn/obs-læger, arbejde på tværs af begge afsnit. Dit arbejdssted vil være det nybyggede Familiehus på sygehuset i Aabenraa, og du skal regne med udetjeneste i Sønderborg nogle få dage om måneden, idet dagkirurgiske operationer foregår i Dagkirurgisk afsnit i Sønderborg. Vores fødselstal er på ca. 1700. Vi dækker alle gynækologiske specialeområder med undtagelse af cancerkirurgi. Afdelingen råder over gyn./obst. ambulatorium, akut svangremodtagelse, fødegang og sengeafsnit.

Læs om yngre lægers uddannelse i afdelingen

Vi kan tilbyde dig

  • Ansættelse fra 1. september 2023 eller efter aftale
  • 12-måneders introduktion til det gynækologisk/obstetriske speciale
  • Uddannelsesprogram godkendt af Det regionale Videreuddannelsesråd
  • En fast klinisk vejleder gennem hele uddannelsesforløbet
  • Kollegialt miljø i alle faggrupper, som gerne vil bidrage til din uddannelse
  • Nye, flotte fysiske rammer
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor uddannelse, kollegialitet og god humor vægtes højt
  • Mulighed for forskning
  • Gode boligforhold - tæt på sygehuset, som ligger ud til motorvej med nemme parkeringsforhold
Til gengæld forventer vi, at du

  • Har gennemgået KBU
  • Er aktiv, engageret og kollegial
  • Har lyst til at prøve kræfter med det gynækologisk-obstetriske speciale
Dine funktioner

  • Reservelægefunktion i gyn./obst. ambulatorium
  • Forvagtstjeneste på tværs af klinikkerne
  • Assistance ved operationer
  • Operationer under supervision af speciallæge
Ansættelsesforhold

  • Du bliver ansat i henhold til overenskomsten mellem Danske Regioner og Foreningen af Yngre Læger.
  • Som introduktionslæge indgår du i en 8-skiftet tilstedeværelsesvagt.
Spørgsmål?

  • Kontakt ledende overlæge Britta Frederiksen-Møller, tlf.: 7997 2120, mail britta.frederiksen-møller@rsyd.dk eller til uddannelsesansvarlig overlæge Maja Mick, tlf. 7997 6708, mail: maja.mick@rsyd.dk

Ansøgningsfristen er tirsdag 27. juni 2023.
Samtaler bliver holdt torsdag 27. juli 2023.
Der vil blive indhentet reference og børneattest forud for ansættelsen.

Vi glæder os til at høre fra dig!

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Tidsbegrænset ansættelse: fuldtid

-Arbejdsgiver:

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa, Kresten Philipsens Vej 15, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 27-06-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Ved skriftlig henvendelse: https://candidate.hr-manager.net/ApplicationInit.aspx?cid=198&ProjectId=225705&DepartmentId=6765&MediaId=2511&SkipAdvertisement=true

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5852166

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet