Kirketjener til Aabenraa Sogn

Profilbillede
dato

BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet

En stilling 34 timer pr. uge som kirketjener i Aabenraa sogn er ledig pr. 1. januar 2024.
Vi tilbyder et spændende job i samspil med gode kolleger og mange frivillige i et aktivt sogn. Der er gode muligheder for personlig udvikling og for at sætte sit eget præg på arbejdet.

Opgaver:
Det er en central opgave at forestå kirkebetjeningen ved sognets kirker, samt betjening i sognehusene.
Arbejdet foregår i tæt samarbejde med gode kolleger i et team på i alt 5 kirketjenere, med organister og præsterne og de øvrige medarbejdere ved kirkerne samt ikke mindst i tæt samspil med de mange brugere af kirkerne og sognehusene. Der vil være opgaver i alle sognets kirker dog primært ved Høje Kolstrup kirke og Sct. Nicolai kirke samt i vores sognehuse.
Opgaverne omfatter forberedelse og gennemførelse af kirkelige handlinger, rengøring og klargøring, herunder bl.a. servicering i sognehusene ifm. de mange forskellige aktiviteter, som afholdes her. Videre er det en opgave at vedligeholde de udendørs arealer.

Vi forventer, at du:

  • Har interesse for arbejdet omkring sognets sogne- og kirkeliv.
  • Er serviceminded og indstillet på det gode samarbejde med såvel fagkolleger som med forskellige faggrupper og med frivillige, samt indstillet på såvel weekend- som aftenarbejde.
  • Er ansvarsbevidst og har fokus på opgaveløsningen.
  • Er robust og trives såvel i samarbejde med andre, som når du arbejder alene.
  • Er ubesværet bruger af IT og har kompetencer og lyst til at sætte sig ind i lyd- og billedsystemer
  • forstår tysk til husbehov
  • har kørekort

Løn – og ansættelsesvilkår

Ansættelsen er omfattet af fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale mellem Kirkeministeriet og Danmarks Kirketjenerforening henholdsvis Forbundet af Kirke- og Kirkegårdsansatte for kirkefunktionærer med kerneopgaver som kirketjener og graver. Se organisationsaftalen på www.folkekirkenspersonale.dk.

Det er en betingelse, at den obligatoriske 5 ugers uddannelse for kirketjenere gennemføres indenfor 2 år efter ansættelsens start.

Lønnen aftales inden for intervallet 287.708,29 kr. – 370.993,22 kr. (nutidskroner).

Der er rådighedsforpligtelse til stillingen, og der ydes et rådighedstillæg på kr. 27.150,87 årligt (nutidskroner) for en fuldtidsstilling. OK tillæg på 1.270,87 kr. (nutidskroner) pr. år.
Nuværende tjenestemandsansatte kirketjenere har ret til at fortsætte som tjenestemænd.

Hvis den, der ansættes i stillingen, ikke har gennemført den obligatoriske uddannelse for kirketjenere, skal uddannelsen gennemføres inden for de første 2 år af ansættelsen. Se cirkulære om uddannelseskrav for kirkefunktionærer på www.folkekirkenspersonale.dk.

Der er 3 måneders prøvetid, og der indhentes børneattest inden ansættelse.

 

Yderligere oplysninger:

fås hos administrationschef Morten Hansen, tlf. 51518554. Se også mere om Aabenraa Sogn på www.aabenraasogn.dk.

Ansøgningsfrist: d. 15. november.

Ansøgning med relevante bilag sendes til 9010fortrolig@sogn.dk  

Der forventes afholdt samtaler d. 20. 21. 22. eller 23. nov. 2023.

INFORMATIONER OM STILLINGEN:

- Arbejdspladsen ligger i:

Aabenraa Kommune

-Virksomheden tilbyder:

Fastansættelse: deltid (34-34 timer ugentligt)

-Arbejdsgiver:

ÅBENRÅ MENIGHEDSRÅD, Næstmark, 6200 Aabenraa

-Ansøgning:

Ansøgningsfrist: 15-11-2023; - ansøgningsfristen er overskredet

Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/5930209

Denne artikel er skrevet af Emilie Bjergegaard og data er automatisk hentet fra eksterne kilder, herunder JobNet.
Kilde: JobNet