BEMÆRK: Ansøgningsfristen er overskredet
I Meldgaard Miljø A/S ser vi et stort potentiale i, at vi i Danmark bliver bedre til sortering af affald og med den nye handlingsplan for cirkulær økonomi - med fokus på genbrug og genanvendelse, vil der ske en kraftig vækst i aktiviteter i vores branche. Derfor hjælper vi alle typer af virksomheder med at indfri deres fulde potentiale med hensyn til korrekt sortering og genanvendelse.
Vi er et stærkt team, hvor vi fejrer successer og hjælper hinanden. I vores afdeling er vi proaktive med et højt energiniveau. Vi er et team med mange års erfaring og vores ambition er altid tilfredse kunder – vi elsker at servicere vores kunder. Her har vi en uformel omgangstone, med gensidig respekt for hinanden såvel på kontoret som ude i marken. Vigtigst af alt: Vi tager ansvar og lader ikke stå til.
Jobbet
Vi søger en kørselsassistent til vores kontor i Aabenraa.
Du skal have flair for tal, være god til kundekontakt og gerne have kendskab til Navision.
Du skal varetage følgende opgaver:
- Fakturering/kreditering
- Lettere disponering
- Telefonbetjening
- Daglige ad hoc opgaver i forbindelse med kundebetjening/daglige driftsopgaver herunder support til vores chauffører pr. telefon/mail
Det er en fordel, hvis du har erfaring med:
- Anvendelse af Navision på brugerniveau
- Kundekontakt via telefon og mail
- ISO 9001, 14001 og 45001
Om dig
Du er faglært kontorassistent, økonomiassistent eller har anden relevant erhvervserfaring - gerne i en driftsafdeling, salgsafdeling eller i en transportvirksomhed. Endvidere er du:
- Serviceminded, udadvendt og ”smilende” i telefonen
- Selvstændig og struktureret
- Initiativrig og tager ansvar
- Åben over for nye tiltag
- Positiv indstillet i forhold til mennesker og opgaver
Hos Meldgaard kan vi tilbyde en spændende og udfordrende stilling med gode løn- og ansættelsesforhold i en velkonsolideret familievirksomhed med over 50 års erfaring. Vores omgangstone er åben og uformel, og der er frihed under ansvar med korte kommandoveje.
Har det din interesse, så send din ansøgning direkte via linket senest den 15. maj 2024.
Har du uddybende spørgsmål til stillingen, så kontakt afdelingschef Allan Jacobsen på tlf. 20337375. Vi behandler ansøgningerne efterhånden, som vi modtager dem, og holder løbende samtaler. Vi lukker søgningen, når vi har fundet vores nye kollega.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
Fastansættelse: fuldtid
-Arbejdsgiver:
MELDGAARD MILJØ A/S, Askelund, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 15-05-2024; - ansøgningsfristen er overskredet
Se mere her: https://job.jobnet.dk/CV/FindWork/Details/6025960