På Sygehus Sønderjyllands Børne-Ungeafdeling er indvoldene rykket ud af kroppen og op på væggene — i hæklede udgaver. Afdelingens personale har i løbet af det sidste år fremstillet farverige hæklede organer som hjerter og lunger.
Disse garnkreationer bruges pædagogisk i samtaler med børnene for at gøre det nemmere at tale om kroppens indre funktioner. Når organer præsenteres på denne nuttede måde, bliver det lettere for børnene at stille spørgsmål og forstå, hvad der ellers kunne være svært at tale om.