Kunstforeningen Kunst elsker Aabenraa inviterer til at opleve udstillingen FAVN med nye værker af Oskar Koliander i galleriet på Skolevej 11 i Aabenraa.
Udstillingen er med fernisering den 1. marts 2025 kl. 13.00, og den kan opleves til og med den 3. maj 2025.
Oskar Koliander har, fascineret af vores søfartshistorie, skabt nye kunstneriske installationer, som alle kredser om søen. Koliander er gået til temaet med et, både kærligt og kritisk blik, og ønsker at fejre den skibsbyggertradition, som Aabenraa er så kendt for, og den indflydelse, menneskene i det hele taget har haft på verdens have. Det handler med andre ord både om menneskers eventyrlyst og om den destruktive kraft, som den også kan føre med sig.
Åbningstider: mandage, torsdage og fredag kl. 12-16, lørdage kl. 10-14.
Entre: medlemmer gratis, ikke medlemmer 50 kr, børn og unge gratis. Entre til fernisering er gratis og alle er velkomne.
Udstillingen støttes af: Statens Kunstfond, Knud Højgaards Fond, Dansk Tennis Fond, Davidsens Tømmerhandel Rødekro, Jem & Fix Aabenraa og Hoka Tæpper & Gulve, Aabenraa og Sønderborg