Vi står og mangler en uddannet lærer til udskolingen som kan undervise i matematik, F/K, biologi, engelsk, og evt. andre fag. Vikariatet varer 6 måneder med mulighed for forlængelse. Har du derudover andre kompetencer så er vi også særdeles interesseret heri.
Om skolen
Vi er beliggende i Felsted som er et mindre bysamfund i den østlige del af Aabenraa Kommune, og vores skole er stærkt funderet i lokalområdet og har et tæt samarbejde med lokalsamfundet. Dette kommer til udtryk ved at skolen indgår i flere foreninger og planlagte nye tiltag i området.
Du bliver en del af Felsted Centralskole, med ca. 30 ansatte i skole, SFO og klub.
Felsted er overbygningsskole for Kliplev og Varnæs. Det betyder i praksis, at vi fra 7. årg. skal sammenlægge elever fra 3 skoler til 2 velfungerende 7. klasser. Intentionen er, at alle elever føler sig som en del af Felsted Centralskole. Det er en proces og en opgave som vi sætter yderligere fokus på fra kommende skoleår.
Vi vægter ligeledes social trivsel højt og ønsker lærere der kan skabe de gode relationer til børnene, samt sikre høj trivsel blandt eleverne i klasserne.
Kun ved fælles hjælp i et forpligtende samarbejde mellem skole og hjem kommer vi til at lykkes i endnu højere grad med at give børn og unge en god skolegang på Felsted Centralskole.
Vi ønsker et dialogbaseret samarbejde med forældrene, hvor vi som skole er nysgerrig på, den enkelte elev og at udvikle potentialet hos det enkelte barn eller ung. Vi vil i højere grad være tydelige i vores forventninger til forældre og tydeliggøre hvad forældre kan forvente af skolen.
Dette tager udgangspunkt i de nationale og Aabenraa Kommunes ønske om, at alle børn skal opleve, at de er den del af et inkluderende fællesskab med fokus på læring, udvikling og trivsel.
Dette kræver et stærkt og øget teamsamarbejde hvilket vi sætter fokus på i et uddannelsesforløb med alt pædagogisk personale fra august.
Hverdagen på en folkeskole er kendetegnet ved, at ikke to dage er ens. Du skal kunne trives i en uformel omgangstone, med plads til humor, seriøsitet og fleksibilitet. Vi vægter gensidig tillid højt, men hvor vi naturligvis også har forventninger og stiller krav til jobbet som lærer.
Vi tilbyder dig
engagerede og kompetente kolleger i en politisk styret organisation
en kultur med plads til humor
medindflydelse på skolens hverdag, udvikling og retning
mulighed for udvikling både personligt og fagligt
et tæt samarbejde på tværs af folkeskolerne og kommunale netværk.
Vi forventer, at du
har en uddannelse som (folkeskole)lærer, er i gang med sidste år på seminariet, eller har flere års erfaring fra grundskolen
har humor og let ved at indgå i relationer med kolleger, børn og forældre
er god til at strukturere og planlægge opgaver
kan arbejde med en fastlagt arbejdstid, men er samtidig også fleksibel i forhold til fx arrangementer
kan arbejde selvstændigt og tænke selvstændigt, men altid med udgangspunkt i det nære team og med fokus på kerneopgaven.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og ansættelsesvilkår fastlægges efter gældende overenskomst. Ansættelse pr. 1. august 2025. Eller hurtigst muligt derefter. Vi gør opmærksom på, at der forud for ansættelsen vil blive indhentet børne- og straffeattest, og at ansættelse er betinget af, at disse er tilfredsstillende.
Yderligere oplysninger
Du kan få nærmere information om stillingen og Felsted Centralskole ved at kontakte skoleleder Michael Torp på tlf. 7376 8341 til og med d. 13. juli og igen fra d. 28. juli.
Ansøgning
Send din ansøgning via linket senest d. 2. august 2026. Ansættelsessamtaler bliver afholdt tirsdag i uge 32, dvs. d. 4. august.
Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Kommunens mission er, at vi sammen skaber Det Gode Liv.
Er du tilflytter, vil vi gerne, at du falder hurtigt og godt til. Derfor har vi en række tilbud til dig - og dem der eventuelt flytter med.
INFORMATIONER OM STILLINGEN:
- Arbejdspladsen ligger i:
Aabenraa Kommune
-Virksomheden tilbyder:
-Arbejdsgiver:
Felsted Centralskole, Sønderborgvej, 6200 Aabenraa
-Ansøgning:
Ansøgningsfrist: 02-08-2026;
Se mere her: https://job.jobnet.dk/find-job/1e8bd63b-de0c-4a99-8f9b-b560439562ed